
Svensk sommerhusidyl på 1800 m2
26. december 2020 - kl. 5:00 - af Thea Bom Rasmussen
EDC Lars Jensen: Stor og smuk grund med egen sø! Bare 300 meter fra en af Nordjyllands bedste badestrande.
Velkommen til Nellemannsvej 35 som er beliggende i det naturskønne Lyngså, og som er kendetegnet ved en stor privat grund omkranset af høje lægivende træer. I det nære område spiller naturen en stor rolle, og man forstår hurtigt hvorfor. Den nærliggende ”Professorens Plantage” er en naturperle og byder på gode muligheder for trave-, gå- og cykelture, for her er både dyre- og planteriget rigt og I er velkommen til at samle bær til marmeladen eller krydderurter til vintersnapsen. Sæby ligger tæt nok på til, at I kan cykle ind til byen på 20 minutter og nyde byens behagelige feriestemning og mange specialbutikker. Måske med en god middag på en af byens mange gode spisesteder afsluttet med en gammeldags isvaffel, inden turen går hjem igen?
Velkommen til et smukt sommerhus i svensk inspireret stil hvor førstehåndsindtrykket er helt i top, når I ankommer til den 1800 kvadratmeter store naturgrund. Midt i de grønne omgivelser møder I nemlig dette flotte sommerhus som fremstår på helt klassisk manér med en rød træfacade, der komplementeres af hvide vinduespartier. Her er der dømt ægte sommerhusstemning, mens alt samtidig står snorelige. Udenoms arealerne er en oplevelse for familien, der ønsker ophold i private rammer med et meget flot haveanlæg og egen sø. I forlængelse af carporten får I et rigtig godt skur med god opbevaringsplads. Derudover får I også et fint brændeskur i samme stil som sommerhuset. Baghaven vil blive jeres nye yndlingssted, hvor I kan nyde jeres ophold i solen på en af de mange terrasser. Den overdækkede del af terrassen giver jer mulighed for at fortsætte hyggestunderne på en varm regnvejrsdag. I stille stunder vil det fantastiske dyreliv kunne opleves på tæt hold, da rådyr, harer og egern ofte kommer forbi.
Velkommen til et veldisponeret sommerhus fra 1970 og som er tilbygget i 2008. De nuværende ejere har passet godt på sommerhuset i deres ejertid, hvor de løbende har renoveret sommerhuset. Deraf skal det nævnes at soveværelset i 2018 gennemgik en totalrenovering, vinduerne er skiftet i 2007, taget er renset og malet, de to badeværelser er renoveret i 2014, der er blevet efterisoleret i vægge og på loftet og meget meget mere. Den gode planløsning vil imponere jer med sin hyggelige atmosfære og stilsikre indretning. De 136 boligkvadratmeter giver jer alt hvad I kan drømme om; tre gode værelser, to pæne badeværelser med gulvvarme, stort køkken/alrum med inventar fra Køkkenforum og med direkte udgang til sydvendt terrasse, nedsunket og hyggelig stue med loft til kip samt smuk udsigt til egen sø og med direkte udgang til vestvendt terrasse. Her kan jeres familie samles omkring spisebordet, tilberede feriemåltiderne i køkkenet eller I kan samles i fjernsynsafdelingen foran den hyggelige brændeovn.
Går I og drømmer om et fritidshus på en fantastisk, smuk og idyllisk beliggenhed, hvor alt ånder fred og idyl og hvor I kan samle energi til den travle hverdag? Så kontakt os i dag og bestil en fremvisning
Velkommen til Nellemannsvej 35 i Lyngså, hvor selv forbindelsen til omverdenen er helt i top, da der er indlagt fibernet.
Adresse: Nellemannsvej 35, Lyngså, 9300 Sæby
Link: https://www.edc.dk/alle-boliger/s%C3%A6by/9300/nellemannsvej-35/?sagsnr=93005534
Mægler: Cathrine Frahm Færløv
Sagsnr. 93005534
Type: Fritidshus
Boligareal: 136 m2
Grundareal: 1800 m2
Rum: 4
Værelser: 3
Antal plan: 1
Byggeår: 1970
Pris: 1.450.000 kr.
Ejerudgifter: 1.672 kr.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Svensk sommerhusidyl på 1800 m2' til en bekendt