Pas på det ulovlige fyrværkeri

Pas på det ulovlige fyrværkeri

21. december 2020 - kl. 13:15 - af

Nordjyllands Politi har siden 16. november 2020 og frem til 20. december 2020 beslaglagt over 2000 kanonslag og nogle få krysantemumbomber. I perioden er der også sket anmeldelse af omkring 40 sprængninger, primært af postkasser.

Det oplyser lederen af Det Kriminalpræventive Sekretariat, politikommissær Henrik Taagaard.

”Vi får – ud over de anmeldte sprængninger – også en hel del anmeldelser om store ’brag’ rundt om i politikredsen, så vi er ret sikre på, at der desværre florerer en del ulovligt fyrværkeri i det nordjyske,” siger politikommissær Henrik Taagaard, og han retter i næste åndedrag en appel til nordjyderne:

”Det er utroligt farligt at anvende ulovligt fyrværkeri som for eksempel kanonslag og krysantemumbomber. Man risikerer liv og lemmer. Derfor vil jeg opfordre borgerne til helt at holde sig fra det ulovlige krudt.”

Tip politiet om ulovligt fyrværkerisalg
Nordjyllands Politi efterforsker og overvåger området, og politikommissæren peger desuden på, at man bør anmelde de personer, som forhandler det ulovlige fyrværkeri.

”Så kan vi nemlig skride ind og få det beslaglagt og dermed få det væk fra gaden.”

Man ringe til politiet på 114 eller tippe via politi.dk

Nordjyllands Politi har foretaget sigtelser i 9 sager for overtrædelse af fyrværkeriloven.

Det lovlige fyrværkerisalg startede 15. december 2020, men der må først skydes af 27. december 2020 og til 1. januar 2021.

Læs om fyrværkeri her:
https://www.sik.dk/privat/gor-det-sikkert/fyrvaerkeri/brug-sikkert-og-lovligt-fyrvaerkeri#

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Pas på det ulovlige fyrværkeri' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER