home Sæby – Læsø: Flot og velholdt ejendom tæt på Sæby

home Sæby – Læsø: Flot og velholdt ejendom tæt på Sæby

6. december 2020 - kl. 6:15 - af

Med 2,5 ha jord – dog mulighed for at tilkøbe mere jord

Denne ejendom ligger ved Karup blot 6 km fra Sæby og i et smukt kuperet terræn. Ejendommen består af et dejligt stuehus på 193 m2, garagebygning med dobbelt garage, grovkøkken og fyrrum (jordvarmeanlæg), maskinhus med tre store porte, gammel stald med god værkstedsplads og 909 m2 stålhal som har været anvendt til kvægdrift og er indrettet derefter.

De skønne omgivelser til ejendommen byder på stor velanlagt have med hyggeligt terrassemiljø og indkørsel med læbælte. Man bliver budt velkommen i den fine gårdsplads med skærver.

Stuehuset er fra 1914, men renoveret og ombygget i 2006. Fra det overdækkede område ved husets gavl kommer man ind i et velindrettet bryggers/baggang med vaskemaskine og tørretumbler i god højde, bordplads og skabe. Herfra adgang til husets fantastiske udestue, som har den smukkeste udsigt over landskabet. Udestuen er en del af boligarealet og har god plads til både langbord og hyggekrog samt udgang til det fine terrassemiljø.

Med adgang fra bryggerset finder man også et flot hvidt køkken med mørk granit bordplade og åben forbindelse til en dejlig opholdsstue med fire vinduer mod gårdspladsen. Stor entré fungerer som fordelingsgang til to værelser og flot badeværelse. Et dejligt soveværelse med skabsvæg og et mindre værelse der anvendes til kontor samt nydeligt badeværelse med muret bruseniche, lyse rustikke gulvfliser og hvide skabe fra Svane.

I entréen er der ligeledes trappe til første sal, hvor man kommer op på lille repos, som fordeler til tre værelser. Det ene med tagvindue, det andet med to gavlvinduer og det tredje er et gennemgangsværelse med kvist mod syd. Det fjerde værelse ligger efter kvistværelset og er med to gavlvinduer mod øst.

Alle udebygningerne er pæne og velholdte og især den fine dobbeltgarage med malet gulv og to el-porte skal fremhæves sammen med den fine hvidkalkede bygning med tre porte og plads til værksted og maskiner og endelig naturligvis den store stålhal som er opført i 2012.

Alt i alt en flot og rummelig landejendom med et hav af muligheder. Der skal i forbindelse med handlen frastykkes en del jord og køber kan derfor have indflydelse på skel og på hvor meget jord der skal høre med til ejendommen. Prisen er sat ud fra et medfølgende areal på 2,5 ha jord.

Link: https://home.dk/boligkatalog/frederikshavn/9300/landejendomme/karupvej_31_8100000441.aspx

Adresse: Karupvej 31

Pris: 2.625.000

Udbetaling: 135.000

Ejerudgifter pr. måned: 2.996

Energiklasse: D

Boligareal: 193 m2

Stålhal: 909 m2

Grundareal: 2,5 ha

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'home Sæby - Læsø: Flot og velholdt ejendom tæt på Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger