Tidligere erhvervsmand stiller op for Venstre

Tidligere erhvervsmand stiller op for Venstre

4. december 2020 - kl. 8:27 - af

Det er lykkedes Sæby-Volstrup Venstrevælgerforening at få Ib Falkenberg med på Venstres kandidathold til næste års byrådsvalg den 16. november.
Vælgerforeningen holder kombineret opstillingsmøde og generalforsamling den 15. februar 2021.

Efter 39 år med en række forskellige ansvarsområder hos virksomheden Solar A/S, senest med titel af salgsdirektør, forlod Ib Falkenberg arbejdsmarkedet i foråret 2020

Ib er uddannet elinstallatør. Erhvervskarrieren startede da han som 16-årig begyndte som elektrikerlærling.

I dag, efter mere end 50 år på det private arbejdsmarked, melder lysten sig til at tage del i det lokalpolitiske liv og de beslutninger der træffes her. Beslutninger, som jo alle i større eller mindre grad påvirker livet i vores kommune.
Blandt andet drejer det sig om at sikre vores private erhvervsliv de bedst mulige vilkår, således at vi her igennem kan sikre beskæftigelsen for flest mulige borgere. Et stærkt privat erhvervsliv er fundamentet for vores velfærd.

En god og sund økonomi giver frihed til at disponere En af vejene kunne være at sikre at alle opgaver, der udføres af kommunens såkaldte ”kolde hænder”, det være sig Forsyningen, park- og vejafdeling og lignende områder, leverer ydelserne til markedsprisen. Vi skal ikke betale overpris for en ydelse, fordi den af historiske grunde er placeret i regi af kommunen.

Hvor der er tale om ydelser leveret af ”varme hænder”, leveres disse i overvejende grad i kommunalt regi. Fokus må her rette sig imod en stadig udvikling af den daglige ledelse i den enkelte institution, således vi sikrer, at driften flugter med de krav og ønsker borgerne med rette må kunne stille.

Der tales fra mange sider om kravene til velfærd.

Fra min tid i skolebestyrelsen, ved jeg, hvor vigtigt det er, at børn og unge får en solid start på tilværelsen. Det er en samfundsopgave at sikre at alle børn og unge forlader grundskolen med det bedst mulige udgangspunkt i bagagen, det er velfærd.

At sikre såvel vores socialt udsatte medborgere som vores ældre en værdig tilværelse. Træde til med støtte og pleje, når det er behovet, se det er også velfærd.

Privat har Ib sammen med hustruen Bente boet i Sæby i 33 år. Sammen har de to døtre, der for længst er fløjet fra reden og har skænket parret fem børnebørn.

Sæby-Volstrup Venstrevælgerforening ønsker at opstille flere kandidater på den fælles kommunale venstreliste. Interesserede kandidater er velkomne til at henvende sig til formanden for vælgerforeningen, Tommy Thomsen eller spidskandidat Mette Hardam.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tidligere erhvervsmand stiller op for Venstre' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER