Hjerte-nytårsmarch i ændret udgave

Hjerte-nytårsmarch i ændret udgave

2. december 2020 - kl. 8:40 - af

Den traditionsrige nytårsmarch i regi af Hjerteforeningen Sæby vil som følge af restriktioner i forbindelse med Covid19 blive meget anderledes til nytår. Forsamlingsforbuddet medfører desværre, at den traditionelle nytårsmarch reelt set ikke er en mulighed.

”I stedet vælger Hjerteforeningen Sæby og andre steder at markere hele den første uge af januar som en Nytårsmarch – gå sammen hver for sig-uge”. Med det håber vi, at Hjerteforeningen stadig kan være synlige lokalt og signalere ”vi er her stadig og kommer stærkt igen,” udtaler formanden for Hjerteforeningen Sæby, Merethe Gaardbo.

Hun fortsætter: ”Motion og hyggeligt samvær i starten af januar er ikke aflyst, og derfor håber vi, at I vil være med til lokalt at opfordre til, at familie og venner går en tur sammen i mindre grupper. Det kan være med til at skabe sammenhold og glæde i en svær tid, som bl.a. er fyldt med afsavn. Hjerteforeningen vil gerne være sætte fokus på, at det er godt for hjertet at gå, og at det sociale samvær har en vigtig betydning for vores mentale trivsel.”

Hjerteforeningen har ved det forestående nytår valgt at markere hele den første uge af januar som en ”Nytårsmarch – gå sammen hver for sig-uge”. I den uge bliver der også fokus på gåturene på de sociale medier. Man kan også følge med på Hjerteforeningens sociale medier og dele egne billeder fra ens egen nytårsmarch.

Gåturene i mindre grupper kan fx foregå på Hjerteforeningens mere end 225 hjertestier, der ligger spredt ud over hele Danmarkskortet. En hjertesti er en markeret motionsrute, som går gennem by-, land- og skovområder. Stiernes ruter er markeret af skilte med Hjerteforeningens logo. I Sæby findes en hjertesti i Gybels Plantage ved Kjeldgaardsvej, hvor der er angivet to ruter på ca. 3 og 5 km.

Hjerteforeningen anbefaler, at man er fysisk aktiv minimum 30 minutter om dagen. Den daglige gåtur påvirker både ens fysiske- og mentale sundhed positivt. Det en desuden en god idé ind imellem at motionere ved høj intensitet i mindst 20 minutter. Man kan godt gå med høj intensitet, når bare man er bevidst om at gå i så højt tempo, at man bliver forpustet.

Hjerteforeningen Sæbys aktiviteter kan ses på www.saeby.hjerteforeningen.dk og facebook

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hjerte-nytårsmarch i ændret udgave' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER