EUD og EUX er klar til at modtage nye elever

EUD og EUX er klar til at modtage nye elever

1. december 2020 - kl. 8:12 - af

Til januar kan Frederikshavn Handelsskole byde velkommen til et nyt hold elever på Grundforløb 2 på ungdomsuddannelserne EUD og EUX-Business.

”Vi har PT 48 elever tilmeldt på grundforløb 2 på EUD og EUX, og der er stadig åbent for tilmelding. Vi er utrolig glade for, at EUD og EUX fortsat oplever fremgang, så de unge i frederikshavnområdet har mulighed for at påbegynde deres ungdomsuddannelse i deres eget lokalområde. Vi håber, at det vil give anledning til, at endnu flere vil vælge en erhvervsuddannelse, da alle prognoser jo viser, at vi i de kommende år vil stå over for en mangel på faglært arbejdskraft. Der er bestemt gode beskæftigelsesmuligheder i sigte” fastslår retor Mik Ingenuus fra Frederikshavn Handelsskole.

Hvad er EUX og EUD?

EUD er for unge, som vil hurtigt ud i erhvervslivet som elev. Du får en kort og intensiv uddannelse, der fra starten stiller skarpt på dine evner og interesser. Du kan vælge mellem brancheretningerne detail og handel. Detail er kendetegnet ved, at de kunder, du betjener, kan have deres varer i en indkøbskurv, hvorimod handel kendetegnes ved, at kunden køber ind i store køb, som skal fragtes via lastbiler. Efter grundforløb 2 på Frederikshavn Handelsskole har du mulighed for en praktikplads inden for disse to områder.

EUX er for dig, der gerne vil have en erhvervsuddannelse, men samtidig også vil have muligheden for at læse videre. På EUX har man en række fag på gymnasialt niveau. Efter to år får du mulighed for en praktikplads inden for detail, handel eller på kontor. Med retningen kontor vil du komme til at sidde på kontor og løse administrative opgaver som f.eks. lægesekretær, advokatsekretær eller som shippingelev. Men med en EUX kan du også læse videre, for eksempel på en professionshøjskole.

En del af et større fællesskab

Som elev på EUD eller EUX på Frederikshavn Handelsskole bliver du en del af et større fællesskab. Du bliver nemlig en del af Frederikshavn Handelsskole, som i dag huser en bred gruppe uddannelser; HHX, EUD, EUX men også SOSU Nord og 10. klassecenteret har sin daglige gang i skolens bygninger.

Derudover gør Frederikshavn Handelsskole et stort arbejde for, at netop EUD og EUX sker i en praksisnær ramme, der er tonet i det lokale erhvervsliv herunder særligt inden for de maritime erhverv, som Frederikshavn er kendt for.

”Eleverne skal føle sig som en del af det store fællesskab her på Frederikshavn Handelsskole og i det frederikshavnske erhvervsliv. Som elev på EUD eller EUX har du netop mulighed for at arbejde inden for et større fællesskab” siger rektor Mik Ingenuus.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'EUD og EUX er klar til at modtage nye elever' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER