
Vedligeholdelsesfri villa fra 2017
29. november 2020 - kl. 5:30 - af Thea Bom Rasmussen
home Sæby – Læsø: På tilbagetrukket grund i Lyngså ligger denne fine villa, som er opført i 2017. Villaen har et boligareal på 163 m2 fordelt på to plan. Der er fin flisebelægning omkring huset og tilhørende garage med udhus. Grunden er på 796 m2 og ligger i umiddelbar nærhed af det hyggelige rekreative område med legeplads og shelter.
Hvis du ikke vil bruge tiden på vedligehold er dette hus det helt rigtige for dig!
Huset er opført i flotte nuancerede mursten i gyldne farver med sort betontegl og mørkegrå træ/alu vinduer.
Man kommer ind i nydeligt bryggers med hvide fyldningslåger og skiffergrå gulvfliser. De hvide fyldningslåger fortsætter ind i det dejlige køkken, som har flot mørk træbordplade og samtaleø med glasskabe. Der er åben forbindelse til spiseplads og hyggelig stue med glaskarmap og udgang til fliseterrasse. I hjørnet af stuen er en pillebrændeovn placeret, som supplerer varmepumpen i huset. Stueplan indeholder desuden værelse i god størrelse flot badeværelse med badekar og bruser samt forgang/entré med trappe til 1. sal.
Ovenpå bliver man mødt af stort reposerum med godt lysindfald fra tagvinduerne over trappen og glasparti samt udgang til altan. Desuden stort gavlværelse med to tagvinduer og to gavlvinduer samt dejligt lyst badeværelse med brus.
Denne villa ligger centralt i Lyngså med 200m til bussen og ca. 2,5 km til både skov og strand. Der er desuden 11 km til gode indkøbsmuligheder i Sæby og bare 4 km til skole og kommende købmandsbutik i Voerså.
Her har du nu mulighed for at få et forholdsvist nyt hus til en meget rimelig pris. Kontakt home for en fremvisning.
Link: https://home.dk/boligkatalog/frederikshavn/9300/huse-villaer/sigbakken_11_lyngsaa_8100000298.aspx
Pris: 1.495.000
Udbetaling: 75.000
Ejerudgifter pr. måned: 1.634
Energiklasse: A10
Boligareal: 163 m2
Grundareal: 796 m2
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Vedligeholdelsesfri villa fra 2017' til en bekendt