
Spændende villa med egen pool
28. november 2020 - kl. 10:00 - af Thea Bom Rasmussen
EDC Lars Jensen: Denne villa er virkelig noget helt for sig selv, og omgivelserne omkring boligen trækker bestemt ikke ned. Når meteorologerne melder om høje varmegrader og den danske sommer viser sig fra den bedste side med blå himmel og masser af solskin, kan dagene nydes i poolen. Den smukke pool har måske ikke olympiske dimensioner, men I kan tage flere svømmetag end i de fleste andre pools. Har I behov for større mængder svømmevand, finder I en sti i kort afstand fra boligen, der fører jer til en af de bedste og mest børnevenlige badestrande på den milde Østkyst. Udenfor er grunden optimalt anlagt med et lækkert solrigt gårdhavemiljø samt fine terrasser og en have udlagt med græs. Endelig får I en dobbelt carport på 41 m2 med isoleret skur.
Velkommen til Solsbækvej 96A en særdeles attraktiv adresse, hvor I får kort afstand til Sæby Centrum, som byder på et varieret og spændende handelsliv samt den livlige lystbådehavn, hvor I finder flere spisesteder. Byen byder desuden på flere skoler, daginstitutioner samt et bredt udvalg af fritidsaktiviteter for alle generationer af familien.
Indenfor er der lyst og indbydende med en god planløsning, hvor der er god plads til hele familien. Her får I tre gode værelser, stort master bedroom med eget badeværelse og udgang til delvis overdækket terrasse. Endnu et lækkert badeværelse bidrager til et gnidningsfrit familieliv, i den til tider travle børnefamilie.
Fra entréen/bryggers er der adgang til stort og funktionelt køkken/alrum – boligens samlingssted med masser af plads i køkkenet og mulighed for at samles med familien fra nær og fjern eller bare rart at have god plads i hverdagen – her bliver aftenens salatsnitter ikke afskåret fra hyggen. Og hygge er der rigtig god plads til i stuen, hvor I kan slænge jer i sofaen alt imens flammerne knitrer i brændeovnen.
En helt fantastisk bolig i et skønt område, hvor den danske sommer kan nydes i poolen, liggende i en oppustelig lyserød blogger-flamingo, med en iskold Aperol Spritz i hånden.
Kort sagt lad os stå for en fremvisning!
Link: https://www.edc.dk/alle-boliger/sæby/9300/solsbækvej-96a/?sagsnr=93005151
Adresse: Solsbækvej 96A
Mægler: Lars Jensen
Sagsnr. 93005151
Type: Villa
Boligareal: 170
Grundareal: 1.031
Rum: 5
Værelser: 4
Antal plan: 1
Byggeår: 1978
Energimærke: C
Pris: 2.295.000
Ejerudgifter: 2.059
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Spændende villa med egen pool' til en bekendt