Færre skydetimer ved jagtcenter på Dyrhedenvej

Færre skydetimer ved jagtcenter på Dyrhedenvej

27. november 2020 - kl. 10:54 - af

På Plan- og Miljøudvalgets møde den 1. september besluttede udvalget, at sagen om jagtcentret på Dyrhedenvej skulle genoptages, når der foreligger et udkast til miljøgodkendelse.

Sagen er nu på dagsordenen for udvalgets forestående møde den 1. december med henblik på endelig vedtagelse. Der foreligger et revideret forslag forud for en miljøgodkendelse.

Teknik- og kulturdirektøren indstiller forud for mødet, at det reviderede forslag til skydetider indarbejdes i miljøgodkendelsen for det nye skydebaneanlæg, samt at forslaget til lokalplan og forslaget til kommuneplantillæg for skydebanen vedtages, idet den maksimale bygningshøjde i kommuneplantillægget hæves til 7 meter.

Efter Plan- og Miljøudvalgets behandling af sagen den 1. september er Jagtcenteret blevet forespurgt om mulighederne for at reducere skydetidspunkterne for at reducere de støjmæssige gener for naboerne bedst muligt i den kommende miljøgodkendelse.

Forslag til reduktion af skydning
Jagtcenteret har foreslået følgende reduktion af skydetiden: Søndagsskydning udgår. Der vil dog være mulighed for skydning på søndage ved op til 8 weekendstævner årligt. I vinterperioden (oktober-marts) reduceres antallet af ugentlige skydedage (inkl. lørdage) fra de mulige 6 dage til fremover kun 3 dage. I samme periode (oktober-marts) stoppes skydning alle dage kl. 16.

Med dette seneste reviderede forslag til skydetider fra ansøger foreligger sagen dermed til fornyet politisk behandling.

Der er allerede nu en skydebane og et klubhus på arealet, men arealet, hvor selve skydningen foregår, har udviklet sig til et lyng-, enebær- og egekrat, som har udviklet sig til at være beskyttet natur. Beplantningen vanskeliggør bl.a. opsamling af patronhylstre og knuste lerduer. Med de nye planforslag vil naturområdet næsten blive friholdt for aktiviteter.

Støjdæmpende jordvolde
Med forslagene til lokalplan og kommuneplantillæg åbnes mulighed for at etablere en større flugtskydningsbane end den eksisterende – samt pistol- og riffelbane. Dels for at støjdæmpe og dels af sikkerhedshensyn åbnes der mulighed for at etablere 12-15 m høje jordvolde i den nordlige og vestlige kant af området. Kernen af voldene fyldes med lettere forurenet jord samt sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald. Der åbnes mulighed for, at der etableres skydehuse ved affyringspunkterne, så den bagudrettede lyd dæmpes. Derudover er der mulighed for at opføre støjhegn. Der åbnes desuden mulighed for at bygge et nyt klubhus og en lagerhal på op til 7 meters højde.

Den tidligere lokalplan rummede et forbud mod skydning i månederne februar-marts og september-oktober på grund af rovfugle i området. Flere naboer foreslår en fastholdelse af disse skydefri perioder og/eller tilsvarende skydefri perioder om sommeren.

Flere naboer stiller spørgsmålstegn ved, om det er tilstrækkeligt med Jagtforbundets støjberegning. Kommunens fagcenter har på den baggrund stillet krav om, at der gennemføres en kvalitetskontrol af de støjberegninger, som Danmarks Jægerforbund har lavet.

Projektet skal – ud over et nyt plangrundlag – have en ny miljøgodkendelse, som mere detaljeret fastlægger rammerne for banens etablering og drift, herunder f.eks. våbentyper og skydetider. Miljøgodkendelsen skal opstille og sikre, at alle miljøkrav overholdes.

Tekst: Per Rye

 

 

 

2 kommentarer til “Færre skydetimer ved jagtcenter på Dyrhedenvej” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Færre skydetimer ved jagtcenter på Dyrhedenvej”

  • Til mødet var der afbud fra Jytte Høyrup (V). I stedet deltog Mette Hardam (V).
    Socialdemokratiets medlemmer af udvalget og Peter Sørensen (V) stemmer imod indstillingen.
    Mette Hardam (V) stemmer for indstillingen.
    Et flertal i udvalget anbefaler, at lokalplanen og kommuneplantillægget ikke godkendes.

  • Byrådet har på seneste møde den 16. december besluttet, at forslaget sendes tilbage til Plan- og miljøudvalget til fornyet behandling

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Færre skydetimer ved jagtcenter på Dyrhedenvej' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER