Asger Mortensen (V) genopstiller til KV21

Asger Mortensen (V) genopstiller til KV21

27. november 2020 - kl. 0:44 - af

På Sæby-Volstrup Venstrevælgerforenings bestyrelsesmøde den 11. november, blev Asger Mortensen opfordret til at genopstille til byrådsvalget i 2021.
Han takkede for tilliden og meddelte, at han var villig til at genopstille til valget
Vælgerforeningen holder kombineret opstillingsmøde og generalforsamling den 15. februar 2021.

Asger Mortensen stillede for første gang op til kommunevalget i 2017 og blev valgt ind med 464 stemmer. I sin første periode har han fået sæde i Børne- og Ungdomsudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget.
Her har han først og fremmest gjort sig bemærket som fortaler for en styrkelse af især de mindre skoler i kommunen. På fritidsområdet er Asger aktiv med udformningen af en tilskudsordning til foreningslivet, der først og fremmest tilgodeser aktiviteter til børn og unge. Ligeledes kæmper han for at de forskellige idrætsanlæg får tildelt tilskud efter gennemskuelige og retfærdige kriterier.

-Jeg forsøger gerne at tage en periode mere, da jeg forudser en spændende udvikling i Sæby og omegn i de kommende år. Vi har et stort potentiale og det vil jeg gerne medvirke til at udvikle og fremme.
-Et varieret og attraktivt boligudbud, sammenholdt med gode pasningsmuligheder, skoler og fritidsliv er forudsætninger for, at vi kan fastholde nuværende borgere og tiltrække endnu flere tilflyttere.
-Herudover vil jeg gerne bidrage til, at Frederikshavn Kommune udvikler sig i en bæredygtig retning under hensyntagen til en ansvarlig økonomisk politik til glæde for alle borgerne i kommunen, siger Asger Mortensen.

Sæby-Volstrup Venstrevælgerforening ønsker at opstille flere kandidater på den fælles kommunale Venstreliste. Interesserede kandidater er velkomne til at henvende sig til formanden for vælgerforeningen, Tommy Thomsen eller spidskandidat Mette Hardam.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Asger Mortensen (V) genopstiller til KV21' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER