Efter en uge med lave smittetal: Besøgsrestriktioner ophæves

Efter en uge med lave smittetal: Besøgsrestriktioner ophæves

25. november 2020 - kl. 15:30 - af

Styrelsen for Patientsikkerhed ophæver nu besøgsrestriktionerne på plejecentre i Frederikshavn Kommune. Det forventes desuden, at Social- og Indenrigsministeriet ophæver besøgsrestriktionerne på botilbud snarest.

De besøgsrestriktioner, der i store dele af efteråret har været gældende på plejecentre i Frederikshavn Kommune, bliver nu ophævet. Det sker på baggrund af en beslutning fra Styrelsen for Patientsikkerhed, da der i den seneste uge har været et lavt smittetryk, samt at der ikke er flere farme med smittede mink tilbage. Det forventes desuden, at Social- og Indenrigsministeriet ophæver besøgsrestriktionerne på kommunens botilbud.

– Jeg er virkelig glad for, at de pårørende igen kan komme på besøg på vores plejecentre – og at pårørende snart igen kan komme på vores botilbud. Jeg ved, at mange af vores beboere og pårørende har oplevet et meget stort afsavn igennem en længere periode, så det er dejligt, at vi nu åbner for besøg igen, siger Ole Rørbæk Jensen, der er formand for Socialudvalget i Frederikshavn Kommune.

Besøg skal ske i overensstemmelse med de centrale myndigheders anbefalinger om forebyggelse af smitte med Covid-19. Det enkelte plejecentre og botilbud – når disse genåbnes – står for forsvarlig afvikling af besøgene i samarbejde med de pårørende.

– Jeg vil gerne opfordre til, at alle fortsat udviser størst mulig forsigtighed og følger de anbefalinger, som de centrale myndigheder kommer med.  Det skylder vi både vores borgere og vores medarbejdere. Det er vigtigt, at det lave smittetryk kan fastholdes – helst indtil vaccinen kommer – så vi ikke igen bliver nødt til at indføre besøgsrestriktioner. Vi skal hver især gøre alt, hvad vi kan, for at passe godt på hinanden, siger Ole Rørbæk Jensen.

Det er forventningen, at alle plejecentre er klar til at tage mod besøgende igen fra torsdag den 26. november. Eventuelle spørgsmål vedrørende den praktiske tilrettelæggelse af besøget kan rettes til den lokale leder.

Skrivelsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed med besked om ophævelse af restriktioner kan findes på Frederikshavn Kommunes hjemmeside.

Frederikshavn Kommune afventer besked fra Social- og Indenrigsministeriet om, at besøgsrestriktionerne også vil blive ophævet på botilbud. Vi forventer, at det sker snarest, således at vi også her kan komme tilbage til praksis fra før forbuddet mod besøg. Når Frederikshavn Kommune modtager dette tilsagn skriftligt, vil denne også kunne findes på kommunens hjemmeside.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Efter en uge med lave smittetal: Besøgsrestriktioner ophæves' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER