Covid19 vil påvirke julens gudstjenester i Sæby Kirke

Covid19 vil påvirke julens gudstjenester i Sæby Kirke

25. november 2020 - kl. 8:10 - af

Sæby Kirke kommer også til at mærke Corona-krisen, når kirken om få uger står over for den helt store julehøjtid.

”Det er mere end tvivlsomt, om vi kan gennemføre vores normale julearrangementer i kirken for dagplejere, vuggestuer, børnehaver og skoler, da alle, hvis de ikke er fra samme husstand, skal sidde med 2 meters afstand til sin næste,” forklarer sognepræst og provst Viggo Ernst Thomsen i den nyeste udgave af Sæby sogns kirkeblad. Han peger på, at det vil sætte en markant begrænsning på, hvor mange, der kan og må være i Sæby Kirke ad gangen.

Normalt afvikles 4 juleaftensgudstjenester med 550 deltagere hver gang. I år bevirker corona-restriktionerne, at der maksimalt må være 115 personer i kirken på én gang.

”Vi udvider til 5 juleaftensgudstjenester. En af dem vil vi live-streame. Vi laver også en lillejuleaftens-gudstjeneste den 23. december kl. 14 med ”Syng julen ind” og gudstjenester både Juledag, Anden Juledag kl. 14 og Julesøndag,” oplyser Viggo Ernst Thomsen.

Men selv med hele 9 gudstjenester i julehelligdagene kan der allerhøjst huses 1.000 gudstjenestedeltagere mod normalt næsten 3.000.

I julesangen ”Sikken voldsom trængsel og alarm” synges der til slut: ”Jul, jul, jul, jul, jul, jul, jul, rør blot ikke ved min gamle jul”. Det er et fromt ønske, som helt sikkert ikke går i opfyldelse denne jul, bedyrer Viggo Ernst Thomsen.

Denne bemærker også, at alle juleindkøb i forretningerne skal foregå med mundbind. ”Og gamle mænd, der som regel ingen julegaveønsker har, kan i år få sig en æske type 2-kliniske mundbind: en blød pakke, der varmer om munden”, foreslår Viggo Ernst Thomsen.

Trods alle genvordigheder og problemer benytter han dog lejligheden til at ønske alle en glædelig jul!

Tekst: Per Rye

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Covid19 vil påvirke julens gudstjenester i Sæby Kirke' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger