Hver fjerde minister er en nordjyde

Hver fjerde minister er en nordjyde

20. november 2020 - kl. 8:17 - af

Efter torsdagens ministerrokade er Nordjylland flot repræsenteret blandt ministrene.

Den socialdemokratiske regering med start den 27. juni 2019 består nu af 20 ministre, og heraf er de 5 nordjyder – altså hver fjerde minister er en nordjyde!

Statsminister Mette Frederiksen er født i Aalborg den 19. november 1977 (så det har i sandhed været en yderst travl fødselsdag i år!!). Hun er også formand for Socialdemokratiet. Af uddannelse har Mette Frederiksen en bachelor i administration og samfundsfag fra Aalborg Universitet i 2007. Hun har desuden en kandidatgrad i Afrikastudier fra Københavns Universitet i 2009. Hun har været medlem af Folketinget siden november 2001. Statsministeriet ligger mellem Folketinget og Højesteret direkte ved Christiansborg. Desuden er Marienborg nord for København tilknyttet som embedsbolig.

Simon Kollerup er født den 20. maj 1986. Han blev udnævnt til erhvervsminister i juni 2019. Han har en uddannelse som cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i 2011. Kollerup er opstillet i Nordjyllands storkreds og primært valgt i Thisted-området. Erhvervsministeriet er hjemmehørende i Slotsholmsgade i det indre København.

Rasmus Prehn – 47 år – bliver ny minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. Han har hidtil beskæftiget sig med udviklingssamarbejde. (Det område overtager Flemming Møller Mortensen.) Rasmus Prehn er født i Høje Taastrup den 18. juni 1973. Han er uddannet cand.scient.soc. fra Aalborg Universitet med speciale i demokrati via internettet. Han har desuden studeret sociologi ved University og Leeds i England. Fra 2008-14 var han samfundsfagslærer ved Aalborghus Statsgymnasium. Hans nye ministerium får til huse i Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads i København.

Flemming Møller Mortensen bliver tillige minister for nordisk samarbejde. Han er 57 år og har siddet i Folketinget for Socialdemokratiet siden 2007. Flemming Møller Mortensen er født den 3. juli 1963 i landsbyen St. Brøndum nær Rebild. Han er uddannet sygeplejerske fra Aalborg i 1988 og blev i 1996 anæstesisygeplejerske. Efter endt uddannelse tog Flemming Møller Mortensen til Sydindien for at arbejde på et spedalskhedshospital i Tamil Nadu, som er den sydligste delstat i Indien. Han er endvidere tilknyttet klostret i Aalborg. Ved regeringsdannelsen i 2019 blev han valgt som gruppeformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe.

Ane Halsboe-Jørgensen er født den 4. maj 1983 i Fjerritslev. Hun er uddannet som cand.scient.pol. i 2009 fra Københavns Universitet og har fungeret i Regeringen Mette Frederiksen som uddannelses- og forskningsminister fra den 6. juni 2019. Hun er opstillet i Brønderslev-kredsen. Ane Halsboe-Jørgensen var i 2018 medudgiver af bogen ”Det betaler sig at investere i mennesker”. Bogen er en kritik af finansministeriets regnemodeller og et forsvar for at indregne værdien af velfærd i politiske beslutninger.

Link til Mette Frederiksens regering – opdateret 19.11.2020:
https://www.stm.dk/regeringen/regeringer-siden-1848/regeringen-mette-frederiksen/

Link til Mette Frederiksen og hendes CV m.v.:
https://da.wikipedia.org/wiki/Mette_Frederiksen

Link til Simon Kollerup og hans CV:
https://www.regeringen.dk/ministrene/erhvervsminister-simon-kollerup/

Link til Rasmus Prehn:
https://da.wikipedia.org/wiki/Rasmus_Prehn

Link til Flemming Møller Mortensen:
https://da.wikipedia.org/wiki/Flemming_M%C3%B8ller_Mortensen

Link til Ane Halsboe Jørgensen:
https://da.wikipedia.org/wiki/Ane_Halsboe-J%C3%B8rgensen

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hver fjerde minister er en nordjyde' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER