Borgmestre – kæmper I kampen?

Borgmestre – kæmper I kampen?

16. november 2020 - kl. 14:00 - af

Ja det gør vi! Selvom vi er syv forskellige borgmestre, fra tre partier og med forskellige måder at sige tingene på, så er vi enige om at argumentere for, at vi syv kommuner ikke skal være lukket ned eet minut for længe.

Jeg kan heller ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at nogle ønsker, at vi er lukket mere ned end andre kommuner i Danmark et sekund mere end højst nødvendigt. Det handler ikke kun om politik. Det handler også om en pandemi og om sundhedsfaglige styrelser, der rådgiver regeringen. Regeringen skal så trække af på beslutninger derefter.

Jeg er ikke valgt til at forsvare hverken styrelser eller regeringer. Men jeg vil alligevel forsøge at give et indblik i, hvad vi som kommune orienteres om, der ligger til grund for disse restriktioner.

Vi orienteres om, at strategien er massetest. Dvs. at så mange som muligt – og gerne alle over to år – testes i de syv kommuner. Det er for at få et billede af udbredelsen af virus og eventuelle mutationer.

Så er der en anden meget, drastiske side, at alle mink må slås ned, fordi de udgør et stort virusreservoir ift.mink og det øger risikoen for, at der opstår nye virusmutationer.

Jeg tør godt sige vi: VI føler alle med minkavlerne og de ramte, og jeg håber virkelig snart, de politiske partier på borgen kan finde en økonomisk model, der kan kompensere minkavlerne. Og så håber jeg ikke, de sidder og trækker tiden i et politisk magtspil – hverken rød eller blå blok…

Vi fik åbnet for skolebørnene, der må komme i skole igen, for at vi kan færdes i hinandens syv kommuner, og for at vi kan tage offentlig transport. Jeg er spurgt: “synes du, det er mærkeligt, at der åbnes noget før 3. dec.? Er det ikke slingrekurs? Og er det nok, der åbnes?”

Mit svar er: “jeg er glad for at bo i et land, hvor man er i stand til at navigere og lave ting om til det bedre”. Tænk hvis vi boede i et land med et regime, der sagde: Vi sagde: 3. dec. – så fat det dog!

Vil vi have mere? JA absolut! Vi borgmestre minder om, at så snart det er forsvarligt, så luk op. Vi vil hænge sammen med resten af Danmark – og verden – når det er muligt. For vi kender betydningen af sammenhæng regionalt og internationalt. Vi og vores virksomheder lever af at handle med verden. Det er resten af Danmark, Europa og verden, vi får besøg af i turismen og oplevelsesøkonomien. Det handler om arbejdspladser, om pendling, om ordrer for virksomhederne. Hver time tæller, og det gør vi gældende men med respekt for den sundhedsmæssige vurdering.

Til sidst vil jeg nævne, at vi syv kommuner også kæmper sammen om genstartspakker og hjælpepakker til kommunerne i almindelighed og erhvervslivet i særdeleshed, fordi der er ingen tvivl om, at vi er særligt ramt.

Men det er heldigvis ikke kun borgmestre, der kæmper.

Alle kæmper: borgere, ansatte, erhvervet.

Det skal I have tak for.

Med venlig hilsen

Birgit S. Hansen
Borgmester

En kommentar til “Borgmestre – kæmper I kampen?” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Borgmestre – kæmper I kampen?”

  • Må man have lov at mene, at der slet ikke skulle være lukket ned i Nordjylland. Vi har ikke haft flere problemer her end andre steder.

    Sagen med nedlukning af minkerhvervet er den største politiske skandale i nyere tid, og den er der vist ingen der glemmer.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Borgmestre - kæmper I kampen?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER