
Anlægsregnskab for daginstitutionen Sættravej
15. november 2020 - kl. 8:44 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Børne- og Ungdomsudvalget satte i sin tid i forbindelse med projekt ”Bæredygtigt Børneområde” en række ombygnings- og byggeprojekter i gang. Projekterne skulle gennemføres i perioden 2015-2018.
Børnehuset Sættravej er en sammenlægning af 3 tidligere afdelinger, som bestod af Børnehaven Violvej, Børnehaven Stationsvej og den aldersintegrerede daginstitution St. Toftelund.
Det overordnede mål med etableringen af børnehuset var at skabe en moderne aldersintegreret børneinstitution med en pædagogik, der lægger vægt på naturuniverset, sundhed og den digitale virkelighed.
Der er nu udarbejdet anlægsregnskab for projektet. Revisionen har godkendt regnskabet, som forelægges Økonomiudvalget på udvalgets næste møde den 18. november.
Anlægsbevilling lød på 25.264.133 kr. Forbruget blev kun 25.252.107 kr., hvorved der er tale om et mindreforbrug på 12.026 kr. Anlægsprojektet er påtegnet uden anmærkninger fra revisionens side.
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Anlægsregnskab for daginstitutionen Sættravej' til en bekendt