Fremtidig rekruttering af SOSU-arbejdskraft

Fremtidig rekruttering af SOSU-arbejdskraft

6. november 2020 - kl. 8:50 - af

Frederikshavn Kommune er udfordret på at kunne rekruttere den nødvendige arbejdskraft inden for social- og sundhedsområdet (SOSU).

En stigning i antallet af ældre over 80 år samt en forestående større tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet blandt medarbejderne som følge af alder efterlader både Frederikshavn Kommune og de øvrige kommuner i Danmark med en betydelig mangel på social- og sundhedsuddannede.

Sundhedsudvalget vil drøfte situationen i Frederikshavn Kommune på udvalgets næste møde den 9. november.

En opgørelse fra 2019 viser, at Frederikshavn Kommune i løbet af en kort årrække kommer til at mangle 674 SOSU-uddannede medarbejdere som følge af både tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet samt en stigning i antallet af ældre borgere i kommunen.

Som følge heraf har både Socialudvalget, Sundhedsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget gennem nogen tid haft bevågenhed på denne udfordring.

Af det kommunale budget 2020 fremgår følgende bemærkning: ”Der etableres en politisk forankret gruppe (en repræsentant fra Socialudvalget, Sundhedsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget), der har til opgave at frembringe beslutningsoplæg mht. fremtidens rekruttering og fastholdelse af elever på SOSU-området. Gruppen kan suppleres af eksterne og interne videnspersoner på området – herunder også FOA.”

Med afsæt heri er der nedsat en politisk styregruppe bestående af Ole Rørbæk Jensen (formand Socialudvalget), Christina Lykke Eriksen (formand Sundhedsudvalget), Helle Madsen (Arbejdsmarkedsudvalget), Gitte Christensen (sektorformand social- og sundhedssektoren, FOA), Rikke Albrektsen (social- og sundhedsdirektør) samt Rikke B. Gundersen (chefkonsulent i Frederikshavn Kommune).

Styregruppen skal bidrage til at imødekomme ovenstående udfordring med afsæt i et kommissorium. Social-, sundheds- og kulturdirektøren anbefaler forud for mødet bl.a., at udvalget drøfter, hvilke emner, man finder vigtige at bringe ind i den politiske styregruppe.

Tekst: Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fremtidig rekruttering af SOSU-arbejdskraft' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger