Tempo i minkaflivning i Nordjylland øges

Tempo i minkaflivning i Nordjylland øges

30. oktober 2020 - kl. 8:26 - af

Arbejdet med at aflive mink i nordjyske besætninger for at undgå smittespredning og sikre folkesundheden foregår i et myndighedssamarbejde, der er koordineret fra Den Lokale Beredskabsstab (LBS). Senest er udenlandsk personale hyret ind til at bestå med aflivningen.

Aflivningen af mink er godt i gang på de nordjyske minkfarme, og det er det arbejde, som blandt andet udenlandsk arbejdskraft bidrager til, fortæller lederen af Den Lokale Beredskabsstab, politiinspektør Ole Kristensen, der tilføjer, at antallet af aflivede mink øges løbende.

Politiinspektøren kan dog ikke sige noget om, hvor lang tid arbejdet med at aflive mink tager i Nordjylland, men myndighederne arbejder målrettet på at få inddæmmet og begrænset smittespredningen, hvorfor man gør, hvad man kan for at øge tempoet i aflivningen af mink.

”Vi er som myndigheder afhængige af bistand fra personale udefra for at kunne løse denne opgave,” pointerer politiinspektøren, der understreger, at myndighederne arbejder intensivt med sikkerheds- og renseprocedurer for de pågældende medarbejdere.

”Vi tager risikoen for smitte alvorligt,” understreger Ole Kristensen.

Solide sikkerheds- og renseprocedurer
Det udenlandske personale bor derfor forskellige steder i Nordjylland, mens de udfører deres arbejde på minkfarmene, og Ole Kristensen forventer, at de skal arbejde på minkfarmene i mindst en måneds tid, men det kan man ikke på nuværende tidspunkt sætte præcis tid på.

”Det, jeg dog kan sige, er, at vores opgave i samarbejde med kommuner og andre myndigheder er at sikre solide sikkerheds- og renseprocedurer omkring arbejdet – og alle er underlagt de samme restriktioner som resten af samfundet i forhold til at følge sundhedsmyndighedernes råd og vejledninger i forbindelse med arbejdet,” siger Ole Kristensen.

Ole Kristensen understreger, at hele indsatsen foregår i et tæt myndighedssamarbejde i Den Lokale Beredskabsstab (LBS), og det er nødvendigt med et effektivt samarbejde dér for at sikre, at hele indsatsen foregår så betryggende som muligt, blandt andet har Beredskabsstyrelsen opstillet rensestationer, mens Forsvaret står for transport af de arbejdende teams på minkfarmene. Derudover rådfører man sig løbende med bl.a. sundhedsmyndighederne og Fødevarestyrelsen via Den Lokale Beredskabsstab, så man er klar til at håndtere nye situationer, der måtte opstå.

En kommentar til “Tempo i minkaflivning i Nordjylland øges” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Tempo i minkaflivning i Nordjylland øges”

  • Fagbladet 3F, citat :”De østeuropæiske vikarer, som Fødevarestyrelsen har hyret til at aflive corona-syge mink i Jylland, har selv taget corona-virus med til Danmark.

    Det viser et svar til Folketinget fra fødevareministeren.

    Her fremgår det, at to rumænske arbejdere allerede var smittede med corona-virus, da de ankom til Danmark for at slagte corona-mink.

    – Fødevarestyrelsen har talt med det vikarbureau, som styrelsen anvender til denne opgave. Vikarbureauet har i alt haft otte smittede, der isoleres på et hotel i Jammerbugt Kommune. Af disse er to ankommet til Danmark 22. oktober 2020 og konstateret smittet ved ankomsten, står der i svaret fra fødevareminister Mogens Jensen (S).” citat slut

    Det er mere end uhyggelig, næsten kriminelt, at staten hyrer udenlands arbejdskraft til at aflive vores raske mink.

    Disse mærkelige mennesker slæber corona med til Danmark og er højst sandsynlig skyld i smittespredning.

    Vi kan da ikke lade staten slå et helt erhverv ihjel med udenlandsk arbejdskraft.

    Det ligner begyndelsen på det mareridt, staten har sat i værk med epedimiloven, men det er der vel heller ingen der gider interessere sig for.

    Jeg vil ikke vedhæfte link til epedimiloven, men opfordrer kraftig til at alle søger den på nettet og bliv klogere på hvad staten planlægger at gøre ved os. Det er stærke sager siger jeg bare.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tempo i minkaflivning i Nordjylland øges' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER