Flot, totalrenoveret villa centralt i Sæby med skøn have

Flot, totalrenoveret villa centralt i Sæby med skøn have

3. oktober 2020 - kl. 9:15 - af

EDC Lars Jensen: Denne villa centralt i Sæby er skoleeksemplet på, at funktionalitet og komfort sagtens kan gå hånd i hånd med charme og hygge. Villaen fra 1947 er gennemgribende renoveret og fremstår fra ende til anden lys og indbydende. Samtidig venter der jer rigtig god plads med 230 etagemeter foruden ekstra 57 m2 i garagen, mens den vestvendte have er anlagt med samvær for øje.

Villaens lidt særegne planløsning skyldes en tilbygning i 1998, hvor huset blev udvidet med garagen samt to store værelser på førstesalen, der derfor fordeler sig på to forskudte plan. Derudover får I yderligere et værelse, hvor synlige bjælker og en stor hems gør rummet særligt attraktivt som værelse til lidt større børn. Reposen kan indrettes som et multirum, mens førstesalen afrundes af et moderne badeværelse med bruseniche.

I det høje stueplan finder I opholdsrummene, hvor et gennemstrømmende lysindfald og de nydelige gulve spiller sammen om at skabe en behagelig atmosfære i de to stuer, som ligger en suite. Den ene stue har forbindelse til garagen og dermed smutvej ud til havens vestvendte terrasse, så aftensmad eller kaffepauser nemt kan bringes med ud i det fri. Køkkenet er nyere, og det præsenterer sig stilrent med hvide elementer og diskrete greb. På stueplan ved entré findes der ydermere et hyggeligt lille nyrenoveret gæstetoilet.

Kælderen er ligesom resten af huset i flot stand, så også bonuspladsen er ganske anvendelig. I får her et lille viktualierum foruden to store disponible rum samt et rigtig stort bryggers med imponerende skabsplads. Underetagen har desuden egen indgang.

Det er måske særligt haven, der får villaen til virkelig at løfte sig fra mængden. Ved huset finder I en stor, ugeneret terrasse med markise, men ikke kun terrassen gør den store forskel. En spadseretur ned gennem haven overrasker. Først passerer I en skøn bålplads omkranset af træstammer bevokset med frodigt grønt. Dernæst kommer I til det fineste ”orangeri” med vinranker under taget, figen- og nektarintræ og rigtig god plads til hygge og fester. Endelig finder I også en petanquebane i den skønne have.

Villaen ligger på en lukket vej med et godt naboskab, og på vejen har I et grønt fællesområde.

Med den centrale beliggenhed er der kun en kort spadseretur til Sæbys stemningsfulde midte, dagligvarehandel og busstation samt kort afstand til byens skoler, daginstitutioner og fritidstilbud.

Adresse: Uldallsvej 6, 9300 Sæby

Mægler:  Ruben Dietz

Sagsnr.  93005467

Type:  Villa

Boligareal: 163 m2

Grundareal: 871 m2

Rum:  6

Værelser: 4

Antal plan: 3

Byggeår: 1947

Energimærke:  D

Pris: 1.898.000 kr.

Ejerudgifter: 2.269 kr.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Flot, totalrenoveret villa centralt i Sæby med skøn have' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger