
FRB11 måtte lørdag formiddag afsted igen
5. september 2020 - kl. 18:12 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lørdag kl. 11.07 blev Sæby Redningsstation atter kaldt ud. En mand var faldet over bord fra en sejlbåd umiddelbart uden for Sæby havn.
Da mandskabet kort efter var mødt op på stationen, var båden på vej ind i havn igen med manden ombord. Han havde pludseligt mistet bevidstheden og var faldet over bord.
Det var lykkedes ham selv at komme op på molen, mens den anden om bord sejlede båden ind, hvor den nødstedte igen kom ombord i båden.
På kajen fik redningsholdet fortøjet og afrigget båden og afventede ambulancen, der var blevet tilkaldt til et tjek for en sikkerheds skyld.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'FRB11 måtte lørdag formiddag afsted igen' til en bekendt