
Vil du være Slank, sund og stærk?
4. september 2020 - kl. 8:31 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sådan spørger Anne Hjernøe, Tv-kok og journalist med ekspertise i madlavning, råvarer, økologi og det gode måltid, den gode madkultur.
Torsdag den 17. september 2020 kl. 19.00 kan du få svarene på hvordan!
Det sker i Kulturhuset Manegen, og billet kan købes på www.fof-vendsyssel.dk
Foredraget er arrangeret i samarbejde med Hjerteforeningen i Sæby, som peger på, hvad der er vigtigt for et godt liv.
I dette meget personlige og underholdende foredrag fortæller Anne Hjernøe om, hvordan hun selv slap af med de overflødige kilo, der havde sneget sig på efter nogle travle år i madens tjeneste. Her er ingen løftede pegefingre, men plads til alle der drømmer om et sundere og lettere liv.
Anne siger: Vil du gerne have inspiration til en sundere og stærkere hverdag? Vil du blive bedre til at få smagen ind i dit måltid, så du bliver ordentlig mæt? Vil du have tips, tricks og idéer til at komme af med de overskydende, flæskepuder? Begynder slidgigten at gnave lidt i knæene?
Få svarene på, hvordan man får balance i sin hverdag, uden at sige nej til alt det sjove!
Hør tips & tricks og få plads til alle de spørgsmål du vil stille!
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Vil du være Slank, sund og stærk?' til en bekendt