
Ung mand omkommet i soloulykke ved Østervrå
3. september 2020 - kl. 7:27 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Onsdag aften klokken 23.44 modtog Nordjyllands Politi og Beredskabet en anmeldelse om et færdselsuheld på Brøndenvej ved Østervrå.
Anmelderen havde set en personbil der lå på taget på en mark, oplyser Nordjyllands Politi.
Føreren, en 18-årig ung mand, var bevidstløs, og der blev sendt redningsmandskab i form af ambulance, læge, politi og brandfolk til stedet.
Ud fra skaderne på bilen, skyldes ulykken formentlig for høj hastighed. Han har mistet herredømmet over bilen, ramt ned i en grøft og så videre ud på marken, hvor bilen er trillet rundt på taget, oplyser vagtchef Torben Larsen fra Nordjyllands Politi.
En bilinspektør skal nu forsøge at finde årsagen til ulykken.
De pårørende er underrettet.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ung mand omkommet i soloulykke ved Østervrå' til en bekendt