
Bilist anholdt efter slingrende kørsel på E45
25. juni 2020 - kl. 10:24 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Onsdag aften kl. 21.45 modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om, at et køretøj kørte slingrende på Frederikshavnsmotorvejen i sydgående retning ved Sæby.
Føreren havde påkørt et vejskilt og var fortsat videre ad motorvejen.
Køretøjet blev standset, af en patrulje, på afkørsel 14 ved Flauenskjold.
En test viste at føreren var påvirket af både narko og spiritus, hvorfor han blev anholdt.
Han var kendt af politiet og i forvejen frakendt førerretten.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Bilist anholdt efter slingrende kørsel på E45' til en bekendt