
Sæby Svømmebad åbner igen onsdag
9. juni 2020 - kl. 10:53 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
De sidste måneder har dørene været hermetisk lukket mens Sæby Svømmebad har forberedt sig på den længe ventet genåbning efter covid-19.
I weekenden fik svømmebade i hele landet endeligt grønt lys, og med mandagens retningslinjer er Sæby Svømmebad, onsdag den 10. juni kl 06:00 også klar til, på forsvarlig vis, igen at åbne døren for alle de afventende gæster.
– Vi har sat afstandsmærker på gulve, og skilte op med antal gæster i bassiner, så der bør ikke være tvivl om at vi stadigt skal holde den nødvendige afstand. Vores adgangssystem tæller alle vores gæster og stopper for adgang når max antal er opnået. Selv om vi ifølge vores kvadratmeter reelt kan huse en del flere, har vi sat systemet til en mere passende og overskuelig mængde, da vi tager vores gæsters sikkerhed meget alvorlig. Vi har også ændre på vores rengøringsrutiner og tilgængeligheden af badudstyr, hvor brugt udstyr nu opbevares adskilt fra rengjort udstyr, og vi i høj grad anbefaler at alle med bringer eget udstyr hvis muligt, fortæller administrerende direktør Jeppe Jacobsen.
De kommende uger følger en langsom tilpasningsperiode, hvor daglige nye vejledninger forsigtigt vil åbne op for den hverdag som vi kender, men som nok alligevel ikke bliver helt den samme. Som følge af denne langsomme opstart, har vi de næste uger valgt ikke at afholde wellenss onsdag, hvor også retningslinjerne medfører at vores spa og dampsauna fortsat er lukket, men som sagt, får vi stadig ændringer dagligt.
Vi har forandret cafeens åbningstider og selve svømmebadet hen over sommeren, og kan her henvise her til vores kalender samt opslag i svømmebadet, hvor det også er muligt at læse mere om de små ændringer som retningslinjerne har medført.
Grundlæggende har vi selvfølgelig en stor tiltro til vores kunder, som efter 3 måneder der i den grad har forandret vores hverdag, helt sikker ved hvordan de skal gøre deres for at passe på hinanden.
Hvis vi alle anvender samfundssind, vil Sæby Svømmebad fortsat være et trygt sted at besøge, lyder det fra svømmebadet administrerende direktør Jeppe Jacobsen
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby Svømmebad åbner igen onsdag' til en bekendt