Mogens Lykketoft hovedtaler ved Erhvervs-Get-Together

Mogens Lykketoft hovedtaler ved Erhvervs-Get-Together

2. juni 2020 - kl. 13:33 - af

Det er en af Danmarks mest erfarne politikere og en af de danskere, der har det største globale udsyn, der går på talerstolen, når erhvervsforeningerne i Skagen, Frederikshavn og Sæby inviterer til det årlige Erhvervs-Get-Together tirsdag den 15. september 2020.

Mogens Lykketoft vil bl.a. tale om FNs nuværende rolle set i forhold til bæredygtig udvikling og klimaindsats og hvorfor det er relevant for virksomheder i Frederikshavn Kommune.

Erhvervs-Get-Together er åbent for medlemmer af de tre erhvervsforeninger og andre erhvervsfolk. I år er arrangementet sponsoreret af BDO og Arena Nord – hvor arrangementet også afholdes.

– I år har vi ønsket at sætte fokus på, hvordan internationale forhold har betydning også for virksomheder i Frederikshavn Kommune. Corona-pandemien viser, at ikke kun virksomheder, men hvert eneste menneske påvirkes af forholdene i resten af verden. Pandemien var ikke brudt ud, da vi indgik aftalen med Mogens Lykketoft, men de globale forhold og FN’s betydning er ikke blevet mindre, når det gælder sundhed, økonomi, klima m.v., og det glæder jeg mig til at høre Mogens Lykketofts synspunkter på, siger Karl Erik Slynge, formand for Frederikshavn Erhvervsforening på vegne af de tre arrangører.

De tre erhvervsforeninger driver i fællesskab Erhvervshus Nord, og man tilmelder sig arrangementet på Erhvervshus Nords hjemmeside.

Årets taler
Mogens Lykketoft er forhenværende politiker med flere ministerposter, bl.a. udenrigsminister, samt formand for FNs 70. generalforsamling i New York. Mogens Lykketoft vil gøre deltagerne klogere på FN’s nuværende rolle set i henhold til en bæredygtig udvikling og klimaindsatsen – to områder, der er højst aktuelle globalt set. Han vil også give sit bud på, hvordan man som virksomheder spiller ind i den bæredyg­tige dagsorden.

Om Erhvervshus Nord
Erhvervshus Nord er et erhvervskontor, der drives af de tre erhvervsforeninger i Frederikshavn, Skagen og Sæby, som til sammen har omkring 570 medlemsvirksomheder. Erhvervshus Nord har også en kontrakt med Frederikshavn Kommune om at løse erhvervsudviklingsopgaver. Husets specialiserede konsulenter yder rådgivning og sparring til virksomheder og iværksættere og samarbejder med en bred vifte af aktører både lokalt, nationalt og internationalt for at udvikle erhvervslivet.  Målet er at skabe økonomisk vækst, vækst i beskæftigelsen og vækst i kompetenceniveauet.  Læs mere på www.erhvervshusnord.dk

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mogens Lykketoft hovedtaler ved Erhvervs-Get-Together' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger