Borgerservice genåbner fra på torsdag

Borgerservice genåbner fra på torsdag

26. maj 2020 - kl. 12:32 - af

Onsdag d. 27. maj genåbner de offentlige arbejdspladser i Region Nordjylland og dermed også i Frederikshavn Kommune. Det betyder blandt andet øget service hos Borgerservice og bibliotekerne.

Fra i morgen må de offentlige ansatte i Frederikshavn Kommune, der siden torsdag d. 12. marts har arbejdet hjemme, igen møde fysisk på deres arbejdspladser. Det betyder blandt andet, at Borgerservice i Skagen, Sæby og Frederikshavn fra og med torsdag d. 28. maj åbner sine fysiske afdelinger og igen kører med fuld bemanding og samme serviceniveau som før nedlukningen af Danmark på grund af coronapandemien. Det bliver derfor muligt at møde op og få hjælp i Borgerservice som normalt. Men borgere opfordres til at bestille tid hos Borgerservice til pas og kørekort på www.frederikshavn.dk , sådan at man undgår kødannelse. Borgerservice og Kørselskontoret har under nedlukningen haft begrænset fysisk bemanding og kørt med nødberedskab.

– Det glæder os meget, at vi nu igen kan invitere kommunens borgere inden for hos Borgerservice. Vi har fået mange henvendelser under nedlukningen i forbindelse med blandt andet bestilling af nyt pas. Og vi håber, at vores borgere vil hjælpe os ved at bestille tid, så vi på mest effektiv vis kan få hjulpet alle fremadrettet, siger Anette Ravnholt, chef for Kultur og Borgerservice i Frederikshavn Kommune.

Biblioteker åbner yderligere
De selvbetjente biblioteker har været lukket siden nedlukningen af Danmark og vil fortsat være det for indeværende. Bibliotekerne fik lov til at genåbne med betjeningspersonale d. 18. maj og har siden da kørt med udvidede betjente åbningstider. Fra og med onsdag d. 27. maj åbnes der yderligere, sådan at man igen må opholde sig i længere tid på bibliotekerne. Man kan derfor igen læse fx dagens aviser på bibliotekerne. Man kan dog fortsat ikke benytte sig af printere og computere. Og der vil stadig ikke være legetøj at finde i legeområdet på bibliotekerne. Der er i Frederikshavn Kommune biblioteker i Frederikshavn, Sæby, Skagen, Østervrå og Ålbæk.

Vi følger retningslinjerne
Både i Borgerservice og på bibliotekerne følger man myndighedernes retningslinjer for at mindske smittespredning. Det vil derfor være muligt at spritte hænder ved flere kontaktpunkter. Der vil ligeledes være klistermærker og plakater, der skal huske alle på at holde afstand, lige som der i indretningen vil blive taget de nødvendige forholdsregler.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Borgerservice genåbner fra på torsdag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger