
Velholdt feriebase i Nørreklit i gåafstand til vandet
9. maj 2020 - kl. 10:04 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
EDC Lars Jensen: Velkommen til denne lækre ferieoase i Nørreklit i Lyngså, hvor jagten på det perfekte fritidshus ender lige her på Skadevej. Sommerhuset er beliggende i et venligt sommerhusområde med kort gåafstand til vandet, stranden og flere grønne områder. Derudover sætter I jer i kort afstand til det stemningsfulde byliv i Sæby, som er indbegrebet af dansk købstadsidyl og en af Danmarks mest eftertragtede feriebyer. Sæby byder på mange seværdigheder året rundt for hele familien, et livligt havnemiljø, gode indkøbsforhold samt en hyggelig gågade med mange spændende specialforretninger.
Velkommen til et meget charmerende sommerhus hvor førstehåndsindtrykket er helt i top, når I ankommer til den 2500 kvadratmeter store naturgrund. Midt i de grønne omgivelser møder I nemlig dette flotte fritidshus fra 1987, som er ombygget i 1996. Sommerhuset fremstår på helt klassisk manér med en sortmalet træfacade, og gulv til loft vinduespartier fra 2015 der på smuk vis bringer naturen helt ind i huset. Her er der dømt ægte sommerhusstemning, mens alt fremstår utrolig velholdt. I forlængelse af sommerhuset er der etableret et skur, hvor I har god opbevaringsplads til havemøbler og haveredskaber. Rundt om huset er der flere træterrasser, hvor I kan nyde jeres ophold i solen. Den overdækkede del af terrassen giver jer mulighed for at fortsætte hyggestunderne på en varm regnvejrsdag. I stille stunder vil det fantastiske dyreliv kunne opleves på tæt hold, da rådyr, harer og egern ofte kommer forbi og bliver jeres tætteste naboer.
Velkommen til et veldisponeret sommerhus, som lige med det samme vil imponere jer med sin luftige atmosfære i form af loft til kip i husets hjerterum. Der er lagt fibernet ind, så I kan holde jer opdateret på verden udenfor. De 78 boligkvadratmeter byder på to gode værelser, et stort soveværelse med skabsarrangement, flot badeværelse med spa, køkken-alrum i åben forbindelse til stue og spisestue. Her kan familien samles omkring spisebordet, tilberede feriemåltiderne i det hyggelige køkken eller der kan slappes af i fjernsynsafdelingen foran brændeovnen.
Velkommen!
Adresse: Skadevej 3, Lyngså, 9300 Sæby
Mægler: Ruben Dietz
Sagsnr. 93005281
Type: Fritidshus
Boligareal: 78 m2
Grundareal: 2.500 m2
Rum: 4
Værelser: 3
Antal plan: 1
Byggeår: 1987
Ombygget: 1996
Pris: 1.495.000 kr.
Ejerudgifter: 1.744 kr.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.













Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Velholdt feriebase i Nørreklit i gåafstand til vandet' til en bekendt