Blomsterkranse lagt ved monument for de faldne

Blomsterkranse lagt ved monument for de faldne

5. maj 2020 - kl. 11:00 - af

Garnisonskommandant John M. Nielsen og borgmester Birgit Hansen lagde i dag blomsterkranse ved mindesmærket for de faldne under 2. verdenskrig. Det skete på 75-året for Danmarks befrielse.

I dag er det 75 år siden, at Danmark blev befriet fra den tyske besættelsesmagt. Det blev markeret ved Kirkepladsen i Frederikshavn. Her lagde borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit S. Hansen, og garnisonskommandant John M. Nielsen blomsterkranse ved mindesmærket for de faldne under 2. verdenskrig.

Kransenedlæggelsen foregik kl. 9.00, hvor borgmester og garnisonskommandant lagde kransene.

– Æret være deres minde, lød det kort fra garnisonskommandanten, før ”Danmarks sidste honnør” blev spillet på trompet.

Af hensyn til risikoen for coronasmitte var der ikke meldt noget ud til offentligheden om kransenedlæggelsen på forhånd. Derfor blev ceremonien kun overværet af et fåtal af mennesker.

– Normalt ville vi markere det her i fællesskab, men det kan vi naturligvis ikke lige nu. Men vi må ikke glemme eller overse de faldne fra 2. verdenskrig. Den 5. maj er en af de vigtigste datoer i vores historie, og jeg er stolt over at være med til at ære dem, siger Birgit S. Hansen, borgmester i Frederikshavn Kommune.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Blomsterkranse lagt ved monument for de faldne' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger