Tilladelse til ny bolig på Brøndenvej i Skæve

Tilladelse til ny bolig på Brøndenvej i Skæve

4. maj 2020 - kl. 8:22 - af

Frederikshavn Kommune har i henhold til Lov om planlægning § 35 meddelt fornyet landzonetilladelse til Hans Mikkelsen til opførelse af en ny bolig på 290 m2 på ejendommen Brøndenvej 114 i Skæve vest for Dybvad.

Boligen opføres til erstatning for ejendommens tidligere bolig på 266 m2, der nu er nedrevet. Den ansøgte bolig får en placering, som er tilbagetrukken fra Brøndenvej, nordvest for den tidligere beboelsesbygning med 13 m til vej og 8 m fra matriklens nordlige skel. Bygningen opføres med max-højde på 6 m, med halvt nedgravet kælder.

Ejendommen er en beboelsesejendom på 3660 m2 beliggende i landzone og beliggende i et område, der i kommuneplanen er udpeget som særligt værdifulde og uforstyrrede landskaber samt område til flersidig anvendelse.

Der er ikke foretaget naboorientering efter planloven, idet forlængelsen at den eksisterende tilladelse fra 2017 vurderes at være af helt underordnet betydning for ejendommens naboer.

På stedet har ligget den tidligere Karmisholt Skole, som kan føres tilbage til 1742, hvor skolen lå på Langholts Mark.

Fhv. skoleinspektør i Dybvad, Jens Veien, nævner skolen i en beretning om skolerne i Skæve sogn gennem 100 år.

Det hedder bl.a. i beretningen, at i 1896 blev undervisningen henlagt til en nyopført skole, beliggende på Brøndenvej 114. Skolen blev udvidet i 1931 i forbindelse med, at en del af bygningen blev indrettet til lærerindebolig. Ved centraliseringen i 1962 blev eleverne flyttet til Dybvad, efter at skolen havde været forskole fra 1959. Fra 1959 til 1962 gik de ældste årgange fra Stagsted distrikt på Karmisholt skole. Centralskolen i Dybvad var først klar til indvielse i august 1962 med et elevtal på 298. Lærerne ved Karmisholt skole skulle i forbindelsen med nedlæggelse af skolen overflyttes til Dybvad.

Link til stadsarkivet, hvor der findes et redigeret udpluk af fhv. Dybvad-skoleinspektør Jens Veiens beretning om ”Skolerne i Skæve sogn gennem 100 år” i bogen ”Dybvad 100 år”, udgivet i anledning af byens 100 års jubilæum som stationsby i 1999:
https://stadsarkiv.frederikshavn.dk/media/6316/et-resume-af-de-sidste-40-aar.pdf

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tilladelse til ny bolig på Brøndenvej i Skæve' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger