Fortid, fremtid, nutid var temaet til årets skolefest

Fortid, fremtid, nutid var temaet til årets skolefest

16. februar 2020 - kl. 7:16 - af

6. klasse på Stensnæsskolen optrådte torsdag aften på de skrå brædder. Sminken lagt, kostumer iklædt og headsettet på plads, så eleverne ventede spændt på at opføre ”Den eventyrlige computer” for forældre, bedsteforældre, søskende og mange andre.

Scenen var sat og eleverne optrådte flot for publikum, og høstede stort bifald. Stykket indeholdt sang til melodierne ”I østen stiger solen op” og ”Pjerrot sagde til månen ”, dog nogen gange med en anderledes tekst. Man bevæger sig både 100 år tilbage i tid og også 100 år frem i tid. Terperi og spanskrør eller robotter og forurening, nej den tid vi lever i nu, er den bedste. Sådan blev konklusionen fra eleverne i stykket.

Skolefesten er en tilbagevendende begivenhed på Stensnæsskolen og det trækker folk af huse. Torsdag formiddag var der generalprøve, hvor børnehaven blandt andet var blandt publikum.

Aftenen bød også på afsked med skoleleder Susanne Danielsen, som nu har sit virke på Torslev skole og et velkommen til Søren Hejgaard. Elevrådet overrakte på alle elevers vegne et billede med alle elevers fingeraftryk, som blade på et træ, og et glasfad med glade børn.

Skolefesten fortsatte efter skuespillet på skolen med alverdens forlystelser og boder. En tombola, med fantastisk mange donerede præmier var placeret i forhallen, i hjertet af alle boderne. Mange heldige vindere gik hjem med flotte gevinster.

Fredagen bød på oprydning og hygge og til middag ønskedes alle en god vinterferie.

_DSC0178 copy boder copy

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fortid, fremtid, nutid var temaet til årets skolefest' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger