Handelsskolen vil trække flere uddannelser til Frederikshavn

Handelsskolen vil trække flere uddannelser til Frederikshavn

15. februar 2020 - kl. 2:36 - af

Det skal være muligt at videreuddanne sig lokalt. Frederikshavn Handelsskole har en strategi for at trække flere uddannelser til byen – senest med tre akademifag i samarbejde med UCN.

En køretur til Aalborg eller Århus kan være lang i en travl hverdag for at videreuddanne sig – og det koster arbejdspladsen ekstra tid at sende medarbejderne væk på videreuddannelse. På Frederikshavn Handelsskoles kursusafdeling CoLearning har man en klar strategi for at trække flere uddannelsesforløb til vores eget lokalområde.

– Alle snakker om, hvor vigtigt det er med uddannelse lokalt, og den opgave forsøger vi at være med til at løfte ved at udbyde relevante kurser og videreuddannelse af høj kvalitet i samarbejde med eksterne uddannelsesinstitutioner, som vi knytter til vores område for at imødekomme virksomhedernes behov, fortæller Brian Andersson, direktør på Frederikshavn Handelsskole.

Senest har CoLearning indgået et samarbejde med University College Nordjylland om at tilbyde akademifagene Ledelse i praksis, Coaching og konflikthåndtering og Regneark til økonomistyring. Fagene starter op i marts og giver virksomheder en mulighed for at styrke kompetencerne hos deres ansatte.

I Erhvervshus Nord glæder erhvervsdirektør Niels Bay Christensen sig over Handelsskolens strategi, der er med til at understøtte virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft.

– Der er en direkte sammenhæng mellem placering af uddannelse og samfundsøkonomisk vækst i et område. Uddannelse tiltrækker unge, og det øger udbuddet af kvalificeret arbejdskraft til vores virksomheder. Vi skal derfor arbejde for at gøre Frederikshavn til en attraktiv uddannelsesby, som Frederikshavn Handelsskole er med til at udbygge med deres strategi for at tiltrække uddannelser til vores område. Det håber jeg, at virksomhederne vil benytte sig af, siger Niels Bay Christensen, erhvervsdirektør i Erhvervshus Nord.

Akademifagene er step et i strategien for at tiltrække flere uddannelsesmuligheder til Frederikshavn, og handelsskolen arbejder allerede på nye tiltag.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Handelsskolen vil trække flere uddannelser til Frederikshavn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER