29-årig mand stukket med kniv i nærheden af Præstbro

Foto: TV2Nord

29-årig mand stukket med kniv i nærheden af Præstbro

3. februar 2020 - kl. 15:05 - af

Politiet modtog i morges, 3. februar 2020 kl. 06.26, anmeldelse om et knivstikkeri på en adresse på en landejendom omkring Præstbro.

Da politiet kort efter ankom til stedet, kunne man konstatere, at en 29-årig mand var blevet stukket med kniv. Den sårede mand blev øjeblikkeligt kørt til Sygehus Syg i Aalborg – og han er efter en operation nu erklæret uden for livsfare.

Efterforskning pågår
Politiet har afspærret området omkring gerningsstedet, og man er i øjeblikket i færd med et omfattende efterforsknings-arbejde. Det oplyser lederen af politiets efterforskning, vicepolitiinspektør Frank Olsen, der siger:

”Vores arbejde består nu i at få dokumenteret, hvad der er sket før, under og efter knivstikkeriet. Derfor vil man kunne se en del politiet i området resten af dagen.”

Nordjyllands Politi har derfor været og er fortsat til stede på og omkring adressen, Præstbrovej 111, for at foretage tekniske undersøgelser af gerningsstedet samt sikre forskellige spor til sagen.

Desuden foretager politiets efterforskere afhøringer af forskellige personer, der var til stede i forbindelse med knivstikkeriet eller på anden måde har tilknytning til adressen.

Hurtig anholdelse
Foreløbig har politiets efterforskningsskridt her til formiddag ført til, at i alt to personer er anholdt i forbindelse med sagen, først blev en 26-årig kvinde anholdt kl. 09.35 tæt på gerningsstedet. Derpå blev en 32-årig kvinde kl. 11.10 anholdt.
”Begge kvinder har vi sigtet for drabsforsøg,” siger Frank Olsen, der tilføjer, at de har en relation til den forurettede, men hvad der mere præcist er gået forud for knivstikkeriet, kan politiet ikke udtale sig om på nuværende tidspunkt.

”Det er blandt andet det, som vores efterforskning skal være med til at dokumentere. Derfor kan vi ikke udtale os yderligere,” fastslår Frank Olsen.

Derudover eftersøger politiet en 36-årig dansk mand. Politiet kender identiteten på ham, og han opfordres til at melde sig til politiet.

”Men vi kan ikke på nuværende tidspunkt udtale os nærmere om relationerne mellem de pågældende; det er noget, som vores efterforskning skal påvise,” understreger Frank Olsen.

Der vil ske grundlovsforhør af de to anholdte senere i morgen, 4. februar 2020, i Retten i Aalborg kl. 0900. Politiet vil begære dørlukning af hensynet til efterforskningen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '29-årig mand stukket med kniv i nærheden af Præstbro' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER