Få guide og gratis høreprøve på Sæby og Østervrå Apotek

Få guide og gratis høreprøve på Sæby og Østervrå Apotek

8. januar 2020 - kl. 8:18 - af

Mandag den 13. januar inviterer Sæby Apotek og Østervrå Apotek til gratis høreprøve i samarbejde med Din Hørespecialist i Frederikshavn. Hent samtidig en nyudviklet guide om muligheder med høreapparater.

Ifølge en omfattende undersøgelse, hvor mere end 13.000 danskere er blevet spurgt om deres høreproblemer, har 67 procent af dem, der døjer med høretab og ikke bruger høreapparat, ikke fået information om, hvilke muligheder der findes inden for høreapparater. For at gøre op med dette har Din Hørespecialist udviklet en ny guide, der skal hjælpe folk til mere viden på området. Guiden kan hentes på Sæby Apotek og Østervrå Apotek mandag den 13. januar, hvor Din Hørespecialist i Frederikshavn tilbyder alle interesserede, der kigger forbi, en høreprøve gratis og uforpligtende.

Anette Ishøy, der er hørespecialist hos Din Hørespecialist i Frederikshavn, oplever også, at mange ikke kender til alle de muligheder, der i dag kan afhjælpe et høretab. Udover at foretage høreprøver deler Din Hørespecialist derfor også ud af sine gode råde til, hvordan man får størst succes med hørelsen, og hvilke tendenser inden for høreapparater, man bør være opmærksom på.

Fuldt betalte høreapparater uden venteliste
Udsigten kan være lang til at komme til undersøgelse med henblik på behandling med høreapparat i det offentlige, mens man på en privat høreklinik kan komme i gang med behandling med høreapparat med det samme. Mange går dog ud fra, at private klinikker er dyrere, men sådan forholder det sig ikke.

Din Hørespecialist har nemlig sammensat et særligt prøveforløb, hvor man udelukkende prøver høreapparater fuldt dækket af tilskuddet fra det offentlige. På den måde kan man på forhånd trygt frabede sig at prøve høreapparater, som koster penge. I stedet vil hørespecialisterne give borgerne det bedst mulige inden for tilskuddets beløbsgrænse. Når man har valgt sit gratis høreapparat, medfølger fire års fri behandling uden ventetid på eventuel efterjustering af høreapparatet.

I forbindelse med den gratis høreprøve på Sæby Apotek og Østervrå Apotek kan man høre mere om det særlige prøveforløb. Hvis høretesten på apoteket viser tegn på høretab, tilbyder Din Hørespecialist en udførlig høreundersøgelse. Her kan man efter ønske vælge prøveforløbet udelukkende med høreapparater, der er 100 procent dækket af det offentlige tilskud.

Praktisk information
Mandag den 13. januar klokken 9.00 til 12.00 på Sæby Apotek og klokken 13.00 til 16.00 på Østervrå Apotek foretages der høreprøve i samarbejde med Din Hørespecialist i Frederikshavn. Arrangementet er gratis og uforpligtende.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Få guide og gratis høreprøve på Sæby og Østervrå Apotek' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER