
Ny ejendomsmægler hos EDC Lars Jensen
2. januar 2020 - kl. 10:53 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Efter ti år i Nørresundby er teltpløkkerne nu rykket op, og Cathrine Frahm Rasmussen, 28 år, er vendt tilbage til sin hjemby og sin familie.
“Min kæreste og jeg er i fuld gang med at bygge hus på Strandkanten i Sæby, og indtil vi er klar til indflytning i februar 2020, er vi bosat i et hyggeligt sommerhus i Lyngså.
Jeg er uddannet ejendomsmægler og har i de sidste fem år arbejdet i Aalborg i mæglerbranchen som ejendomsmægler, projektkoordinator og sagsbehandler.
I bybilledet er jeg for nogle et kendt ansigt. Jeg har spillet på 1. holdet i Sæby Basketball Club og sunget i Sæby Kirkekor størstedelen af mit liv. I fritiden bruger jeg tid sammen med familie og venner, og jeg har en stor passion for boligindretning og madlavning.
Det er helt fantastisk at vende hjem, og jeg glæder mig til at starte et nyt kapitel hos EDC Lars Jensen.
Det, som driver mig som ejendomsmægler, er tilfredse kunder. Jeg er utrolig dedikeret til mit arbejde, og jeg gennemarbejder mine sager fra a-z. For mig er det vigtigt, at jeg møder kunderne i øjenhøjde og har en god dialog omkring deres boligønsker, hvorvidt det angår køb eller salg”.
SvarVideresend
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ny ejendomsmægler hos EDC Lars Jensen' til en bekendt