Det her er ikke nytårsløjer – det er hærværk

Det her er ikke nytårsløjer – det er hærværk

28. december 2019 - kl. 6:46 - af

Et opråb til alle forældre med unge mennesker, som gerne vil ud i byen for at lave nytårsløjer, når den tid kommer. Nytårsløjer kan nemlig blive til hærværk, hvis man ikke forklare sine børn, at dette skal man ikke gøre.

En familie i Sæby var sidste år ude for det, man ikke skal gøre, og det kostede mange penge at udbedre skaden.

Familien fortæller: “Da vi sidste nyt år kom hjem fra nytårsferie, fandt vi en del af vores nymalede hus oversprøjtet med tomatketchup, og det der sker, når der kommer ketchup på malede flader er, at ketchupfarven trænger ind i vægfarven, og det kan ikke fjernes uden at der efterlades skjolder på væggene og dørene.

Vi er ganske sikre på, at nogle forældre har sendt deres børn ud på nytårsløjer i den gode tro, at tomatketchup er harmløst, men det er det ikke!

For vores del så måtte de oversprøjtede facadepartier og døre afrenses og overmales flere gange, før sporene efter ketchuppen var væk. Regningen beløb sig til mere end kr 10.000.
Og så taler vi jo ikke om nytårsløjer mere, men om hærværk!

Barberskum kan gøre de samme skader på visse overflader.

Vi har ikke fundet dem, som har lavet skaderne, og vores hensigt er ikke at jagte nogle børn, som sandsynligvis ikke ved, hvilken skade de har gjort.
Vores hensigt – og store ønske – er, at der udbredes et kendskab om, at ketchup og barberskum, altså er meget skadelige for gamle huses facader, og at forældre ikke skal sende deres børn ud på nytårsløjer med disse ting”.

Familien er allerede ved at blive nervøse, og håber at dette budskab vil nå ud til så mange unge som mulig. Så tal med de unge mennesker og fortæl dem, at mange produkter er skadelige og direkte ødelæggende for folks huse.

Håber ikke det rammer nogen i år.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Det her er ikke nytårsløjer - det er hærværk' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger