Fra nytår skifter benzinen fra E5 til E10

Fra nytår skifter benzinen fra E5 til E10

26. december 2019 - kl. 0:53 - af

Siden 2010 har man blandet bioetanol i brændstoffet for at mindske CO2-udledningen, Men fra årsskiftet skifter benzinstanderne fra E5 (med 5,75 % bioetanol) til E10 (med 7,6 % bioetanol), som er en angivelse for højere indhold af bioetanol.

Det er en fælles europæisk mærkningsordning, der betyder, at man som bilist fra årsskiftet kører lidt grønnere, når man tanker.

Både standere og pistoler skal være forsynet med et mærke, der angiver, hvad det er for et produkt, man tanker. Baggrunden for den højere iblanding er, at man fra EU’s side ønsker at mindske bilers CO2-udledning ved at øge kravene til iblandet bioetanol. Det sker i forlængelse af biobrændstofloven i Danmark. Øget bioetanol i benzinen er en af de måder, hvorpå vi kan gøre den nuværende bilpark grønnere.

Regelkrav kun i et år
Men det skærpede krav gælder kun et år. For allerede i 2021 vil regeringen igen sænke kravet til 5,75 %, som er kravet i dag.

DR fortæller, at i 2020 skal 10 % af energi i transportsektoren komme fra vedvarende energi. For at leve op til EU-kravet er Danmark altså nødt til at blande mere biobrændstof i benzin og diesel. Men EU-reglerne gælder ikke fra 2021, og så vender Danmark tilbage til de gamle regler igen. Fra politisk side har der ifølge DR været talt om en etårig lappeløsning, som er ”ren molbo”. Socialdemokratiet har talt om, at det er en lappeløsning mere for EU’s end for klimaets skyld. Benzinselskaberne nærer dog tilsyneladende en plan om at holde fast i E10.

Med andre ord øges iblandingen af bioetanol i oktan 95-benzin fra nuværende E5 med 5 % bioetanol til ny E10-standard, som indeholder 10 % bioetanol i et år.

FDM peger på, at nye biler fremover vil være forsynet med det nye brændstofmærke på eller omkring tankdækslet og fortælle, hvilket brændstoftype den enkelte bil kan køre på. For nye benzinbiler vil mærket være E10. Det betyder, at bilen kan køre på E-mærket benzin op til E10.

Hvis bilen ikke er til E10
Hvis ens bil ikke er beregnet til at køre på E10 sker der ikke noget ved, at man kommer en smule E10 i tanken, blot man efterfølgende fylder E5-benzin på. Men er bilen beregnet til E5, og man har man fyldt tanken, bør man få den tømt. Derfor er det vigtigt, at man sikrer sig, at ens bil kan køre på E10, inden man tanker.

Derfor er det vigtigt, at man sikrer sig, at ens bil kan køre på E10-benzin, inden man tanker.

I følge benzinselskabernes brancheorganisation Drivkraft Danmark, vil det årligt mindske CO2-udledningen med 200.000 tons at gå fra E5 til E10. Drivkraft Danmark nævner, at op mod 5 % af alle producerede biler kan ikke tåle den nye benzin. Det er typisk ældre biler (fra 90’erne) eller nogle af de første modeller med turbo-indsprøjtning, som ikke er klar til E10. Har man en bil fra 2011 og frem, vil bilen som udgangspunkt være godkendt til E10.

Har du diselbil?
Hvad enten man tanker benzin eller diesel, vil brændstoffet dog være den samme som hidtil. Det nye mærke fortæller alene, at der blandet bioetanol i og hvor meget. Har du dieselbil? Så kommer ændringen slet ikke til at påvirke dig; du fylder blot op med B7-pistolen, som du plejer.

De nye E-mærker indføres samtidigt i hele EU samt i Norge, Schweiz, Island, Tyrkiet m.fl. Dermed skulle det blive lettere for bilisterne at finde det brændstof, der passer til deres bil.

Hos benzinselskabet OK peges der på, at deres bioetanol er lavet af ”spiselige” plantedele og kaldes 1. generations bioetanol. 2.generations biobrændstof er lavet på restprodukter. Denne form kaldes også for avanceret biobrændstof og kan være halm, affald eller træflis.

Link til Drivkraft Danmarks forklaring på benzinblandingen:
https://www.drivkraftdanmark.dk/viden/e10/

Link til den nye mærkning af benzinen:
https://fdm.dk/nyheder/bilist/2018-09-ny-maerkning-af-benzin-diesel

Link til oversigt over, om din bil kan køre på E10.benzin:
https://www.drivkraftdanmark.dk/wp-content/uploads/2019/11/Tjek-din-bil.pdf

Link til, hvad bioethanol er:
https://www.ok.dk/erhverv/hjaelp/braendstof/biobraendstof/hvad-er-biobraendstof-og-bioethanol

Link til FDM-oversigt over, hvad brændstoffet hedder i udlandet:
https://fdm.dk/alt-om-biler/kor-selv-ferie/trafikinformation/hvad-hedder-benzinen-udlandet

Link til OK’s oversigt over forskellen på almindelig diesel og diesel E7:
https://www.ok.dk/erhverv/hjaelp/braendstof/biobraendstof/hvad-er-forskellen-paa-almindelig-diesel-og-diesel-med-7-biodiesel

Link til DR om, hvad der så sker fra 2021:
https://www.dr.dk/nyheder/politik/ren-molbo-haever-krav-til-biobraendstof-i-2020-og-saenker-det-igen-i-2021

Tekst: Per Rye

En kommentar til “Fra nytår skifter benzinen fra E5 til E10” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Fra nytår skifter benzinen fra E5 til E10”

  • EU er en galeanstalt.
    Tænk hvor mange afdankede danske politikere der sidder dernede med fed løn og pension, og stemmer de her åndssvage regler igennem.

    Man får indtryk af, at man skal stå med en 10 sider lang brugsanvisning på tankstationen.

    EU erstatter ikke en ødelagt motor på grund af forkert dosering biobrændstof.

    citat:
    “Både standere og pistoler skal være forsynet med et mærke, der angiver, hvad det er for et produkt, man tanker.
    Men det skærpede krav gælder kun et år. For allerede i 2021 vil regeringen igen sænke kravet til 5,75 %, som er kravet i dag.” citat slut

    Nu bruges tid på at mærke standere med indhold af brændstof. Om et år skal de samme standere mærkes tilbage til den gamle ordning. Det kræver også at de nedgravede tanke tømmes for indhold, og erstattes af den, til den tid “lovlige” type benzin.

    Det her er desværre bevis på hvordan klimaaktivister spiller hasard med hele vores energiforsyning.

    Man pønser på at afskaffe forbrændingsmotoren inden for få årtier, og så eksperimenterer man med disse molbo agtige lappeløsninger med biobrændstof.

    Området er fuld af forskningsresultater, men hvem garanterer de er neutrale og ikke bestilt arbejde ?
    Der er milliarder på spil, og jeg er ret sikker på at klima-lobbyen udleder mere fup end fakta.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fra nytår skifter benzinen fra E5 til E10' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger