Mette Hardam (V) ønsker glædelig jul

Mette Hardam (V) ønsker glædelig jul

24. december 2019 - kl. 11:03 - af

Julen haler ind på os og i aften kan vi fejre juleaften. Julen er hellig. Ikke kun i kirkelig forstand, men den er hellig for familien. Juleferien er nemlig den tid på året, hvor vi kan trække os lidt tilbage – tilbage til det livet virkelig handler om, nemlig nærhed for dem, der betyder mest.

Danmark holder pause. Telefonerne er stille, sms og mails kan vente, for julen er familiens højtid.

Juletiden er også den tid på året, hvor man mærker efter og tænker tanker. Tanker om året der snart er gået og året der kommer.

Året 2019 blev året, hvor jeg for alvor har fået Venstre ind under huden. I september lovede jeg medlemmerne, at jeg sammen med dem vil kæmpe for at sikre bedre balance i byrådssalen – et arbejde som allerede er godt i gang, og jeg glæder mig hver dag over at være med til at sætte retning for Venstre i Frederikshavn Kommune.

Gruppeformandsposten og pladsen i Økonomiudvalget fulgte med. Begge spændende opgaver, som jeg er ved at vænne mig til. Selvom Venstre kun tæller 6 pladser i byrådssalen, så er vi stadig det næststørste parti og vi arbejder flittigt på at kunne sætte aftryk.

Jeg glæder mig til at tage hul på et nyt år – et helt nyt årti.

Jeg er fortrøstningsfuld på Frederikshavn Kommunes vegne. Frederikshavn Kommune er en rigtig kystkommune – det går op og ned – ligesom bølgerne, men kendetegnet for dem der bor her, er at de har viljen.

Politisk skal vi altid huske at turde lytte til dem, som har fingeren på pulsen – det vil være mit og Venstres nytårsforsæt. Med de ord vil jeg ønske dig en rigtig glædelig Jul og lykkebringende nyt årti…

I julen vil jeg bladre denne bog igennem – tror den kan bringe smilene frem ?

De bedste julehilsner
Mette Hardam, Venstre

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mette Hardam (V) ønsker glædelig jul' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER