
Velholdt villa i Nordbyen med gåafstand til dejlig badestrand
22. december 2019 - kl. 0:08 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Nybolig Sæby: Kvarteret omkring Strandvænget er en blanding af villaer og fritidshuse. Fra Strandvænget er der gåafstand til Kattegat med den skønne børnevenlige strand. I kvarteret er der flere børnefamilier og der er cykelsti ind til skole, daginstitution og diverse fritidsaktiviteter. Sæbygård Skov ligger i nærheden, så hop på cyklen og tag en tur langs stierne i skoven.
Man ankommer til Strandvænget 14 via flisebelagt indkørsel og kan køre direkte i carporten. I forlængelse af denne er der et muret udhus som er delt op i to rum, hvor det ene bliver brugt til opbevaring og det andet er et værksted.
Træder man indenfor i villaen kommer man ind i et bryggers med masser af skabe og plads til vaskemaskine og tørretumbler. Fordelingsgang med trægulv til to identiske værelser med skabe, soveværelse med skabe med skydelåger samt et værelse også med skabe. Fint depotrum til opbevaring. Stort lyst badeværelse med kar og bruseniche. Køkken med masser af skabs- og bordplads samt alt i hårde hvidevarer, her er samtidig et lyst alrum med stort vinduesparti til gulv og udgang til sydvendt terrasse. Fra køkken – alrummet kommer man til entréen med glasparti som giver et dejligt lys, her er der også adgang til et hyggeligt gæstetoilet. Stor vinkelstue med masser lys fra de store vinduespartier.
Der er fliser hele vejen rundt villaen og der er en stor, fin køkkenhave med højbede. Resten af haven er fliser og små sten så den er nem at holde. Der er fine bede afgrænset med kantsten og stor hæk som afskærmer ud til vejen. På vestsiden af villaen er der et drivhus, her kan man sidde og nyde solen og de grønne planter. Træværket mellem vinduerne udvendigt er skiftet til Hardieplank. Fra indkørslen og haven er der hav kig og med få minutters gang er man nede ved den dejlige badestrand.
Hele villaen bærer præg af at være utrolig velholdt og lige til at flytte ind i.
Kontakt os for en fremvisning på 9840 1200 – vi glæder os til at fremvise villaen!
Link: https://www.nybolig.dk/villa/9300/strandvaenget/105085/933295
Adresse: Strandvænget 14, 9300 Sæby
Kontant pris: Kr. 1.395.000,-
Udbetaling: Kr. 70.000,-
Ejerudgift pr. md.: Kr. 2.166,-
Brutto/netto ekskl. ejerudgift: Kr. 5.719,-/4.969,-
Bolig areal: 150 m2
Grund: 787 m2
Stue/vær.: 1/4
Opført: 1973
Energimærke: D
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Velholdt villa i Nordbyen med gåafstand til dejlig badestrand' til en bekendt