
Hjertemarch i Gybels Plantage Nytårsdag
10. december 2019 - kl. 0:11 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Hjerteforeningen i Sæby holder traditionen i hævd med en nytårsmarch på årets første dag.
Hvert år mødes familie og venner den 1. januar til den traditionelle nytårsgåtur og traver i samlet flok med på en frisk gåtur til gavn for motion, velvære, sundhed og hjerte.
”Nytår er for mange lig med en frisk start og forsætter om mere motion i hverdagen. Min opfordring lyder: Grib muligheden for at kickstarte en mere aktiv og sundere livsstil. Gå derfor med, for gå-motion er go’ motion!” udtaler formand i Hjerteforeningen i Sæby og omegn, Merethe Gaardbo.
Turen er enten ca. 3 km eller knap 5 km lang og afvikles på Hjertestien i Gybels Plantage med start kl. 13,30 fra P-pladsen ved IF Skjolds klubhus på Kjeldgårdsvej. Alle kan være med; der er ingen tilmelding. Man kan bare møde op, og deltagelse er gratis. Efter gåturen er Hjerteforeningen i Sæby vært ved en lille forfriskning i form af varm kakao.
På turen kan man ud over motion også få lejlighed til en hyggelig sludder med naboer, familie, venner og bekendte, og man får samtidig motioneret og rystet julesulet af sig. Ved den seneste nytårsmarch i Sæby var over 300 personer ude at trave.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Hjertemarch i Gybels Plantage Nytårsdag' til en bekendt