
Politiet mørklægger efterforskning i Sæby
6. december 2019 - kl. 10:56 - af Henrik Christensen
En utilsigtet hændelse på en adresse på Kornblomstvej i Sæby torsdag eftermiddag er det nærmeste Nordjyllands Politi vil oplyse om den efterforskning, som både torsdag og her til formiddag foregår på adressen.
Torsdag eftermiddag var der både politi og ambulance til stede på adressen i Sæby, og politiet teknikere er også til stede på adressen, skriver TV2 Nord.
– Der er ingen, som er kommet alvorligt til skade. Derudover har jeg ingen kommentar, siger vicepolitiinspektør John Lamp Henriksen fra Nordjyllands Politi.
Sagen efterforskes af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, hvilket betyder, at der er en eller flere betjente, som er en del af efterforskningen. Ifølge TV2 Nords oplysninger bor der ikke politibetjente på adressen i Sæby.
Hvad der er foregået på adressen holder politiet internt.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Politiet mørklægger efterforskning i Sæby' til en bekendt