
Frøken Madsens Spisehus fik rigtig fint besøg
6. december 2019 - kl. 17:06 - af Henrik Christensen
Som mange nok ved, er det Bering House of Flowers, der har stået for udsmykningen af Voergaard slot igen denne jul, og traditionen tro, har de også hvert år spist hos Frøken Madsen. De har været super tilfredse med mad og betjening, men deres juleudsmykning har de ikke været helt tilfredse med.
Successen gentog sig i år, men dog med et tvist. For i stedet for drikkepenge ville de komme og pynte op i Pindborggade 1B hos Frøken Madsen, så de kunne få en “ordentlig” jul.
Så fredag mødte Bjarne og Hanne Als fra Bering House op på adressen med nogle medarbejdere, og hvilket resultat, og så tog det kun 25 min., så var de væk igen.
“Vi er meget taknemmelig over, at de tog sig tid til at give os denne gave. Så blev det også jul her”, fortæller indehaver Dennis Bøgh og Michelle Grubert fra Frøken Madsen
Nu er der mulighed for at nyde den gode mad og betjening, samtidig med den flotte udsigt til Sæby Å og ikke mindst den flotte julepyntede restaurant.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Frøken Madsens Spisehus fik rigtig fint besøg' til en bekendt