I dag åbner billetsalget til EM i Håndbold 2020

I dag åbner billetsalget til EM i Håndbold 2020

3. december 2019 - kl. 9:26 - af

Tirsdag kl. 10.00 starter billetsalget til det kommende EM i kvindehåndbold, hvor Arena Nord, Frederikshavn udgør et af spillestederne i Danmark. Slutrunden finder sted i december 2020, hvor Frederikshavn er vært ved kampe d. 3., 5. og 7. december.

Det er endnu uvist, hvilke lande der vil være repræsenteret i Frederikshavn, hvor en lodtrækning finder sted 5. juni 2020. Ganske vist er det dog, at Frederikshavn er kendt for at sikre værtskab i verdensklasse, hvorfor de hold, der skulle være så heldige at blive trukket hertil, vil få en oplevelse ud over det sædvanlige.

Svensk hjemmebane i Frederikshavn
Frederikshavn og Arena Nord vil være vært for den indledende runde i Gruppe A, hvor Sverige er forhåndsplaceret. Sverige har allerede spillet to af deres kvalifikationskampe med flotte sejre over Nord Makedonien og Portugal, ligesom de også er kommet godt fra start i det aktuelle VM i Japan, hvor Sverige vandt deres første kamp over Congo med 10 mål.

I Frederikshavn er man klar til at skabe en fantastisk hjemmebane for vores svenske naboer! Byen ligger fantastisk for de tilrejsende svenskere, der blot skal med den hurtige overfart fra Göteborg til Frederikshavn, inden de kan sidde klar med de blå/gule farver på tribunerne.

Og Frederikshavn er klar til at skabe en håndboldfest, som strækker sig langt ud over pladsen på tribunen. Selvom der er et helt år til, at festlighederne finder sted, er der allerede nu taget hul på forberedelserne. Byens borgere og unge nordjyder har været forbi med input og idéer til, hvordan vi skaber en fantastisk oplevelse for såvel spillere, besøgende og lokale i Frederikshavn.

Billetter
I Frederikshavn koster billetterne mellem 250 og 450 kroner. Børn mellem 0-4 år kommer gratis ind og skal sidde på skødet af en voksen, mens der er 40 pct. på børnebilletterne fra 5-16 år i Frederikshavn.

Billetsalget åbner 3. december kl. 10, og billetterne kan købes på følgende link: https://www.ticketmaster.dk/ehfeuro2020

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'I dag åbner billetsalget til EM i Håndbold 2020' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER