Juleafslutning hos de aktive seniorer

Juleafslutning hos de aktive seniorer

28. november 2019 - kl. 16:01 - af

Endnu en sæson er veloverstået hos Sæby Familie og Firmaidræts seniorer, som kan se tilbage på en god sæson med mange forskellige aktiviteter på programmet.
Sæsonen bød blandt andet på gymnastik, badminton, pilates, bowls, motionsrum og body bike.

De cirka 120 medlemmer i seniorafdelingen hygger sig hver mandag og onsdag med motion og ikke mindst det hyggelige samvær og snak over en kop kaffe.

Den 27. november havde 75 af seniorerne en festlig afslutning med spisning, sang og ikke mindst julebanko. Denne gang bød dagen også på et særligt besøg af Borgmester Birgit Hansen. Hun var som altid et frisk indslag med en god tilgang til tingene og et glimt i øjet, når der blev fortalt historier fra barndommen eller den politiske hverdag, og de udfordringer samt glæder det nu giver. Birgit deltog i spisningen og holdt et oplæg for de fremmødte, inden hun skulle videre til møder.

Juleafslutningen blev igen holdt i Sæby Spektrums cafe, som også stod for den dejlige julemad.

Birgit Hansen rettede en stor tak til de frivillige i seniorudvalget, som gør en kæmpe indsats for at skabe rammerne om den festlige sæsonafslutning. De har også gjort en stor indsats for at indsamle de flotte gevinster hos byens butikker.

Sæby Familie og Firmaidræts seniorer sender også en stor tak til sponsorerne (Sparekassen Vendsyssel, MR, Farvebøtten, Salon Hårmix, Jette Din frisør, Anjas hairdesign, Sæby Fiskeindustri, Sportigan, Nordjyske Bank, Lottes guld og sølv, Kop og kande, Sæby Spektrum, Brugsen, Vinspecialisten, Brunø, Kjolegården, Meny, Dannesboe, Matas, Kalhøj, Madam Smed, Torvets kaffe og chokolade, Annie, Firmaidræt, Sæby el, Sæby Planteskole, Sanne C., Wiberg Strik, Team Rønnov, Annette, Bellis blomster, Glashuset, Galleri Valdemar.

Seniorerne holder nu en kort juleferie for igen at starte op på en ny sæson den 6. januar. De holder åbent hus i seniorafdelingen mandag den 13.januar, hvor man kan prøve de forskellige aktiviteter gratis. Denne dag vil der også være gratis kaffe på kanden. Vi ses til god motion og hygge.

-Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og godt nytår, siger Birgitte Vallin fra Firmaidræt Sæby.

2 kopier 8 kopier

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Juleafslutning hos de aktive seniorer' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER