5.C fra Sæbygårdskolen til landsdelsfinale i skydning

5.C fra Sæbygårdskolen til landsdelsfinale i skydning

25. november 2019 - kl. 9:12 - af

Hold fra 5.C på Sæbygårdskolen fik fin placering ved landsdelsfinalen i Skole DM i skydning.

Et hold bestående af Anna K. Larsen, Mads N. Frahm, Kasper S. Hansen og Sebastian J. Godske fra 5.C på Sæbygårdskolen deltog sammen med 19 andre hold fra Nordjylland i landsdelsfinalen for Skole DM i skydning i Thisted.

Dansk Skole Idræt og DGI Skydning står på landsplan for gennemførelsen af Skole DM i skydning, som er en konkurrence for eleverne i 5. klasserne fra hele landet. Træningen og den indledende skydning foregår i de lokale skytteforeninger. I Nordjylland deltog i år 270 hold eller ca. 1.100 elever. I Sæby er træningen og den indledende skydning foregået i Sæby og Omegns Skytteforening med deltagelse af 25 hold eller 100 elever fra 5. klasserne på Privatskolen i Sæby og Sæbygårdskolen.

Efter den indledende skydning blev et hold fra 5. klasse på Privatskolen nr. 13 og et hold fra 5.C på Sæbygårdskolen nr. 20 ud af de 270 hold i Nordjylland. Dermed kvalificerede de sig blandt de 20 hold fra Nordjylland, som ved landsdelsfinalen i Thisted lørdag skulle konkurrere om 3 pladser til finalen i Vingsted, lørdag den 30. november.

Holdet fra Privatskolen måtte desværre melde fra, så Sæby var alene repræsenteret med holdet fra 5.C på Sæbygårdskolen i landsdelfinalen.

“Holdet fra 5.C på Sæbygårdskolen blev ikke blandt de 3, som skal deltage i finalen på lørdag, men blev nr. 13, hvilket også er en yderst flot præstation, som vi kun kan være meget tilfredse med”, udtaler formanden for Sæby og Omegns Skytteforening, Flemming Kokholm, og ønsker holdet tillykke med det flotte resultatet.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '5.C fra Sæbygårdskolen til landsdelsfinale i skydning' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger