
Sæby Torv var traditionen tro fyldt
24. november 2019 - kl. 19:59 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Da julemanden præcis kl. 16, med hjælp fra Beredskabets stigevogn fra Frederikshavn, fik tændt juletræet på Torvet og ikke mindst den nye julebelysning i byens gader, var opbakningen som altid i top.
Selvom det var lidt køligt, så stod alle så tæt, at man næsten kunne varme hinanden, fantastisk var det.
Dermed er der sat punktum for det hårde arbejde med at skaffe penge til den nye julebelysning, og ikke mindst de mange timers arbejde byens el-installatører i fællesskab har lagt i projektet for at blive klar til i dag.
Byen dufter nu for alvor af jul, og ikke et eneste butiksvindue står hen uden at være hyggeligt pyntet.
Dermed er der også lagt op til masser af aktiviteter og gode juletilbud den næste måned, til vi rammer den 24. december. Den første store shoppedag er allerede på fredag den 29. november, hvor byens butikker er med på bølgen til Black Friday.
Vi har hørt i vores øresnegl, at flere butikker beretter om vanvittige priser, der langt overgår nettet, så der er bestemt noget at holde øje med, inden det hele går løs. Nogle af butikkerne holder fredag åbent helt til kl. 22.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby Torv var traditionen tro fyldt' til en bekendt