Op mod to tons fyrværkeri konfiskeret

Arkivfoto

Op mod to tons fyrværkeri konfiskeret

13. november 2019 - kl. 10:13 - af

I mandags den 11. november kl. 10.30 slog efterforskere fra Nordjyllands Politi til mod en adresse beliggende ved Dronninglund. Her konfiskerede politiet 1.846,5 kg ulovligt fyrværkeri.
Fyrværkeriet var fordelt på 90 kasser, og der var tale om en netto mængde fyrværkeri på 260 kg ren krudt, hvorfor politiet måtte have assistance fra Forsvaret i Holstebro i forbindelse med borttransporten af den store mængde fyrværkeri.

Det oplyser lederen af politiets efterforskning, politikommissær Casper Jacobsen, der tilføjer, at det var på baggrund af blandt andet et tip, at politiet i mandags slog til og ransagede adressen.

”Den 32-årige mand, der opholdt sig på adressen, er nu sigtet for at overtræde fyrværkerilovgivningen. Manden erkender forholdet,” siger politikommissæren.

Farlighedserklæring skal indhentes
Efterforskerne fra Nordjyllands Politi er i øjeblikket i færd med at undersøge præcis, hvor fyrværkeriet stammer fra, formentlig fra Tyskland, ligesom politiet skal have indhentet en såkaldt farlighedserklæring.

Denne erklæring skal, forklarer politikommissær Casper Jacobsen, danne grundlag for den endelige sanktion i sagen, idet farlighedserklæringen oplyser nærmere om netop farligheden af den opbevarede mængde krudt i forhold til område, hvor den har været opbevaret – og hvilken skade det ville have gjort, hvis der for eksempel var opstået en brand, eller hvis krudtet var gået af. Og det kan give anledning til en eventuel sigtelse for overtrædelse af straffeloven, hvis der kunne have været indtrådt fare for mennesker og bygninger i nærheden.

Politiets efterforskning i sagen fortsætter.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Op mod to tons fyrværkeri konfiskeret' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER