
Hotel Viking nomineret til Danmarks bedste Spa & Wellness
13. november 2019 - kl. 7:54 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Hvert år findes og kåres Danmarks bedste Spa & Wellness. Det er Opdag Danmark, der står bag afstemningen, som foregår via en SMS afstemning.
Det bliver mere og mere populært at slappe af og lade op med et besøg i wellness. Hvem kan ikke lide at slappe af i afstressende miljøer, få en omgang massage og bare mærke hverdagens stress forlade kroppen? Den stigende popularitet betyder, at der er et væld af muligheder for en afslappende wellness-oplevelse. Men hvor får man den bedste spa & wellness-oplevelse ifølge danskerne? Opdag Danmark har sat sig for at finde de bedste spa & wellness-steder, for at give dig et overblik, og måske inspirere dig til dit næste besøg.
Derfor har Hotel Viking nu brug for din hjælp, da de er blevet nomineret. Så hjælp dem med at få en 1. plads, de ligger p.t. pænt i toppen.
Alt hvad du skal gøre er at sende en SMS med koden SPA 105 til 92 45 24 04, så har du stemt på Hotel Viking, og samtidig har du chancen for at vinde et gavekort på 1.000 kr. til et valgfrit Spa & Wellness ophold. Det skal dog være et sted, der er nomineret i afstemningen.
Du skal indsende din besked senest den 27. november kl. 12, og vinderen udtrækkes den 27. november, og vil blive kontaktet direkte.
Man kan kun stemme en gang, og prøver man at stemme flere gange bliver ens stemme slettet.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Hotel Viking nomineret til Danmarks bedste Spa & Wellness' til en bekendt