
Conny Holm Egeborg og venner satte kolorit på Sjov Fredag
12. november 2019 - kl. 11:37 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
300 børn med smil på læberne og med ben som trommestikker hyggede sig i Spektrum fredag aften.
Børn elsker at bevæge sig til Sjov Fredag, for der har de nemlig ikke deres mobil med. De har uforstyrret tid til vennerne, sporten, legen og det sociale. De har frikvarter fra TV, mobiler og andre forstyrrende medier.
Som en forælder fortalte fredag aften: “Da jeg var dreng, stod mor og råbte, at nu skulle jeg komme ind”. Nu er det omvendt, nu prøver forældrene at få børnene ud og lege.
Næste Sjov Fredag byder på en spændende overraskelse. Camille som vandt Voice Junior i Danmark sammen med Vafande kommer og synger.
Næste Sjov Fredag er den 10. januar 2020.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Conny Holm Egeborg og venner satte kolorit på Sjov Fredag' til en bekendt