Sysselklubben modtager donation fra Socialdemokratiet

Sysselklubben modtager donation fra Socialdemokratiet

11. november 2019 - kl. 15:58 - af

Sysselklubben i Sæby har modtaget en donation på 2.500 kr. fra Socialdemokratiet for Sæby og Opland. Pengene blev overrakt ved en sammenkomst mandag eftermiddag af formanden for Socialdemokratiet for Sæby og Omegn, Yvonne Nordahn.

Hvert år – normalt hen mod slutningen af året – uddeler partiet 2.500 kr. til ”noget lokalt”, som rummer både noget socialt og noget kulturelt, og samtidig skal det også være i tråd med partiets tankesæt. I år er valget så faldet på Sysselklubben.

Sysselklubbens målsætning er at samle ældre – måske ensomme – borgere til fælles hygge og samvær, og hvor der altid er glade smil og tid til en god snak.

Sysselklubben kalder til hyggeligt samvær et par timer hver mandag eftermiddag i Musikhuset i Skolegade i Sæby fra første mandag i september til første mandag i maj, og klubben er åben for alle. Her bliver der sunget og snakket over en kop kaffe og en bid brød, og man har også altid ”en opstrammer til at smøre halsen”. Derefter kommer diverse spil på bordet, og alle er beskæftiget. Det er lige fra Ludo og Triominos til alle slags kortspil.

Der synges et par sange, hvorefter der drikkes kaffe med hjemmebag eller et stykke franskbrød med pålæg eller ost.

Der er ligeledes flere arrangementer i løbet af sæsonen som f.eks. pakkespil, julefrokost samt den afsluttende udflugt i maj.

Hver gang mødes 40-45 ældre fra Sæby og omegn. Der er intet medlemskab, man møder bare op uden tilmelding.

Sysselklubben har eksisteret i 52 år. Den blev startet i oktober 1967 af Sinne Strøm. Det startede med Sæby-piger, der lavede håndarbejde. Siden udviklede det sig til, at også mændene kom med.

Klubben har holdt til i et spejderlokale på Jernbane Allé, et kælderlokale i den gamle skofabrik og siden i Clasens Gård i Algade. Gennem de senere år har man holdt til i Musikhuset i Skolegade.

Sysselklubben er en form for værested med humøret i top – eller man kan tale om et forum for ældre og enlige, der måske ikke kommer til så mange andre arrangementer.

I dag står 4 kvinder fra Sæby for at holde liv i klubben. Formand er Birgit Mathiassen, som får god hjælp af Inger Christensen, Inger Olesen og Tove Pedersen.

Tekst: Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sysselklubben modtager donation fra Socialdemokratiet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER