Et TV-marked i forandring<br>…

Et TV-marked i forandring

7. november 2019 - kl. 13:30 - af

TV-markedet er inde i en forandring. Der streames mere og mere – ikke mindst blandt unge.

SaebyAvis.dk skrev forleden om den verserende konflikt mellem YouSee og Discovery Channel Danmark, som også kommer til at berøre en lang række husstande i Sæby, som modtager signal via Sæby Antenneforening og dermed YouSee, som er antenneforeningens nuværende udbyder.

Avisen har været i kontakt med formanden for Sæby Antenneforening, Jørgen Steen Jensen, der ikke lægger skjul på, at han er ærgerlig over, at parterne helt overordnet (endnu) ikke har kunnet nå til enighed.

”Vi er som forening også kede af det på medlemmernes vegne,” påpeger Jørgen Steen Jensen og forklarer, at YouSee er nødt til i henhold til de juridiske betingelser for eventuelle opsigelser på nuværende tidspunkt at udsende varsel om, at en række kanaler – udbudt af Discovery Channel – forventes at forsvinde fra YouSees sendeflade fra årsskiftet.

”Jeg kan naturligvis ikke garantere noget, men jeg er ikke i tvivl om, at der – måske først i starten af 2020 – vil blive fundet en løsning på problemerne, og jeg vil da også gerne anmode Sæby Antenneforenings medlemmer om lige i første omgang ”at slå koldt vand i blodet” og afvente,” siger Jørgen Steen Jensen.

Han hæfter sig ved, at TV-markedet i dag er i konstant forandring, og der er meget strategi i det spil, som netop nu udspiller sig mellem YouSee og Discovery.

I dialog med parterne
”Jeg er i dialog med YouSee, Canal Digital og Discovery, og som antenneforening, er vi helt klart indstillet på at finde den bedste løsning og få afbødet problemerne mest muligt for vore 3850 medlemmer,” lyder det fra Sæby Antenneforenings formand.

Han påpeger, at Discovery Channel har en streamingtjeneste, hvor det via antenneforeningen bliver muligt at supplere med diverse kanaler til en pris fra 99 kr. til 179 kr. om måneden – gælder det f.eks. alene sport, vil prisen blive ca. 119 kr. om måneden. Han understreger, at antenneforeningen stadig vil være helt konkurrencedygtig med hensyn til pris og kvalitet, og han nævner, at TV2 Play kommer ind i foreningens streamingunivers.

Vil være fleksibel
”Hvis der skulle være medlemmer, der som følge af den verserende strid ønsker at udmelde sig, vil vi være meget fleksible og lave korte opsigelsesvarsler, ligesom vi også er parat med hurtige og gratis skift af pakke med TV-kanaler. Vi er selvfølgelig også opmærksomme på at finde en løsning på en eventuel streaming af kanaler fra Discovery Channel”, siger Jørgen Steen Jensen.

Antenneforeningsformanden påpeger, at de seere, der måtte frygte for ikke at kunne se fodbold på kanal 5, som er en af de kanaler, som Discovery står for, kan have vished for, at de forestående to kvalifikationskampe i fodbold mod Gibraltar og Irland sendes som planlagt, og slutrunden i EM til sommer sendes via DR og Viasat.

Jørgen Steen Jensen nævner tillige, at antenneforeningens faste mellempakke fremover også vil komme til at rumme TV3 sport, TV3 Max, TV2 sport og TV2 Fri.

Tekst: Per Rye

 

 

 

En kommentar til “Et TV-marked i forandring
…” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Et TV-marked i forandring
…”

  • Henrik Christensen

    Det radikale folketingsmedlem Jens Rohde skriver på Twitter, at der findes et EU-direktiv “TV uden grænser”. “Med det i hånden kan vi i Folketinget lave en liste over særlige begivenheder, som SKAL tilbydes DR og TV2. Radikale Venstre ønsker sådan en liste. Hvilke begivenheder synes du, skal med. Iflg. TV2 finder Rohde, at “rettigheder, grådighed og økonomi har stjålet sporten. Den sygdom kommer vi til at gå op imod.”

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Et TV-marked i forandring
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER