Udsigtsplatform er igen udsat for hærværk

Udsigtsplatform er igen udsat for hærværk

1. november 2019 - kl. 13:22 - af

Den populære udsigtsplatform på Pikkerbakken er på ny blevet udsat for hærværk. Denne gang er både glasplader, sponsorsten og Kongestenen blevet spraymalet. 

Fredag morgen modtog Park & Vej den triste besked, at den populære udsigtsplatform på Pikkerbakken endnu engang har været udsat for hærværk.

– Pikkerbakken er et fantastisk naturområde, der er attraktivt for både borgere og turister. Derfor blev jeg både vred og ked af det, da jeg fik beskeden her til morgen. Vi bruger mange ressourcer på at udvikle denne by til gavn og glæde for byens borgere og besøgende, så er det ærgerligt, når nogle kommer og ødelægger det, siger Karsten Thomsen, formand for Teknisk Udvalg.

Park & Vej har her til formiddag fjernet spraymaling fra glas og sten, så Pikkerbakken er klar til weekendens gæster. Hærværket er desuden anmeldt til Nordjyllands Politi.

En udsat seværdighed
Udsigtsplatformen på Pikkerbakken var også udsat for hærværk i maj 2019, hvor to af udsigtspunktets glasplader blev smadret.

Karsten Thomsen, formand for Teknisk Udvalg, vil nu undersøge muligheden for kameraovervågning.

– Vi håber, vi kan få opsat kameraer, som kan afholde folk fra at begå hærværk på Pikkerbakken i fremtiden. Kameraovervågning vil også kunne hjælpe opklaringsarbejdet ved eventuelt nyt hærværk, afslutter Karsten Thomsen.

Udsigtsplatformen er en gave til frederikshavnerne fra Roblon Fonden, Ørskov, Uggerhøj og Trigon. Gaven blev givet i forbindelse med byens købstadsjubilæum i september sidste år, hvor platformen blev indviet af Kronprins Frederik, som har signeret en sten på toppen af Pikkerbakken.

Kongesten kopier Sponsorsten kopier

 

En kommentar til “Udsigtsplatform er igen udsat for hærværk” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Udsigtsplatform er igen udsat for hærværk”

  • Hvis ingen andre har lyst til at sige deres mening om det her, gør jeg gerne.
    Gennem hele mit svar bruger jeg ordet idiot, som er det pæneste ord jeg kan tillade mig at bruge på sæbyavis, om den eller de ansvarlige.

    Her er en eller flere idioter, der synes det er sjovt at begå hærværk på offentlig ejendom = vores fælles værdier. Det kunne også være sket på en privatbil på en parkeringsplads, resultatet af idioti er den samme.

    Nu er det to gange gået ud over udsigtsplatformen, og man foreslår videoovervågning. Det er den onde cirkel jeg er imod. Kommer der video op på Pikkerbakken, går den eller de ansvarlige et andet sted hen uden overvågning, og så får vi deres forbandede spraymaling eller andet hærværk der.
    Til sidst er der ikke en plet uden Big Brother overvågning og det er en forfærdelig tanke, at man ikke kan være nogen steder i det offentlige rum uden at bliver overbegloet af hvem der måtte sidde bag videoskærmene.

    Intet digital system er sikkert, og al den overvågning vil på et tidspunkt blive hacket og oplysninger om vores færden misbrugt, enten af kriminelle eller ligefrem staten selv. Intet er utænkeligt i den verden vi lever i.

    Den omsiggribende videoovervågning er kollektiv afstraffelse. Én eller ganske få idioter kan ødelægge tilværelsen for resten af befolkningen.
    Kollektiv afstraffelse er også, at masser af landsbyer er fulde af bump og chikaner, for at holde farten nede.
    De er indført, fordi nogen mangler moral og bare drøner igennem uden hensyn til færdselslov og beboere.
    Hver eneste gang vi andre kører på de strækninger, straffes vi med det djævelskab at køre over bump og tilpasse kørslen efter modkørende trafik gennem højre-venstre chikaner. Det ville jeg bytte ud med fotovogne til at blitze trafiksyndere, så vi der kører pænt slipper uforstyrret igennem.

    Jeg går ud fra politiet søger på de sociale medier for at se om gerningsmænd har lagt billeder ud for at prale af deres arbejde på Pikkerbakken. Det er i hvert fald en mulighed for at finde den/de skyldige.
    Mere overvågning giver et samfund hvor mistillid lurer overalt. Kriminalitet skal selvfølgelig bekæmpes, men der er også spørgsmålet om strafudmåling. Nogen gange virker systemet for slap, så der tages mere hensyn til gerningsmand end offer. Her er der også noget at tage fat på.

    Er I for resten klar over, at man kan blive aflyttet i hjemmet ?
    Fra jp.dk 19.08.2019 : citat ”Det drejer sig om optagelser fra brugerne af techvirksomhedernes digitale assistenter, Apples Siri og Googles Assistant.
    – Alt blev transskriberet. Når optagelserne kom ind, filtrerede vi ikke nogen fra. Arbejdet var det samme – at skrive ned, hvad der blev sagt.
    – Jeg har overhørt skænderier, samlejer samt almindelige samtaler, der tydeligt ikke henvender sig mod Siri, siger en af kilderne, som er anonym.” citat slut

    Der må være andre måder at opklare idiotisk hærværk som det her, end indførelse af mere overvågning.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Udsigtsplatform er igen udsat for hærværk' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger